0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Folketinget beslutter dansk bidrag

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Folketinget afgør, hvordan Danmark kan bidrage til en NATO-aktion mod den saudiarabisk-fødte Osama bin Laden og al-Queda-netværket.

Det siger statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) tirsdag, efter at generalsekretær George Robertson havde fremlagt beviserne for NATO-landenes faste repræsentanter i Bruxelles.

Statsministeren vil ikke uddybe bevismaterialet. Det er hemmeligstemplet, understreger Nyrup.

»Vi har fået klarlagt, at angrebet på USA den 11. september kom udefra. Derfor er det omfattet af NATOs artikel 5 - den såkaldte en-for-alle, alle-for-en erklæring - som betyder, at det nu er klart, at vi befinder os i en artikel 5-situation, hvor Danmark vil være forpligtet til at bistå USA«, siger statsministeren til Ritzau.

Forsvarsminister Jan Trøjborg (S) kalder bevismaterialet for 'tilstrækkeligt'.

»Der er klare og entydige indikationer på, at terrorangrebet er foranstaltet af kræfter uden for USA«, siger Jan Trøjborg.

Også udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) siger, at kvaliteten af de beviser, som USA har forelagt for, er i orden, og at bin Laden er manden bag terrorattentaterne.

»Efter det, vi har fået at vide i dag, er der ikke nogen tvivl om den side af sagen. Men det ændrer for så vidt ikke situationen meget, for den fornemmelse har vi hele tiden haft«, siger Lykketoft.

Dansk militærdeltagelse er ikke sandsynlig
Det er Folketinget, der afgør, hvordan Danmark kan bidrage, hvis NATO henvender sig om dansk bistand.

Det er ikke sandsynligt, at dansk militær skal deltage i en aktion.

Til gengæld kan danske soldater i Makedonien frigøre britiske og amerikanske tropper til andre opgaver f.eks. i Afghanistan.

Folketinget førstebehandler i denne uge regeringens beslutningsforslag om at sende soldater for at beskytte observatørerne i Makedonien, oplyser statsministeren.

»Nu er den formelle side af sagen afsluttet. Nu er der ikke mere til diskussion. Så kommer den opfølgende aktivitet. Jeg har hele tiden sagt, at det nok ikke er det mest sandsynlige, at Danmark kommer til at deltage direkte med soldater«, siger han.

»Det betyder ikke umiddelbart noget for det danske beredskab, at NATO har iværksat artikel 5«, siger statsministeren.

EL: Er vi i krig nu?
Enhedslistens Keld Albrechtsen vil have Nyrup Rasmussen til at svare på, om Danmark nu er i krig.

I sit spørgsmål til statsministeren spørger Albrechtsen om, hvilke juridiske konsekvenser beslutningen om at aktivere artikel fem har.

Er Danmark nu i juridisk forstand i krig, spørger Albrechtsen, som også gerne vil vide, hvem Danmark og NATO i så fald er i krig med.

Ikke krig, men kamp
Forsvarsminister Jan Trøjborg vil ikke bruge udtrykket 'krig' om den forestående NATO-indsats, men siger, at 'Danmark er med i kampen mod terrorisme'.

Ifølge forsvarsministeren er det for tidligt at sige noget om Danmarks bidrag.

»På nuværende tidspunkt har vi ikke modtaget en konkret forespørgsel om dansk støtte. Når den måtte komme, tager vi stilling til, hvad Danmark kan bidrage med. Men man skal holde sig for øje, at det drejer sig om en bred indsats i kampen mod terrorisme, så Danmark vil kunne bidrage på flere måder, bl.a. på efterretningssiden«, siger forsvarsminister Jan Trøjborg.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce