0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Indviklet regnestykke når mandater fordeles

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Ved folketingsvalget på tirsdag skal der vælges i alt 179 medlemmer til det nye Folketing. 175 medlemmer vælges i Danmark, to på Færøerne og to i Grønland. Fordelingen af mandaterne mellem partierne sker efter indviklede beregninger, som munder ud i, at det enkelte parti får nogenlunde det antal mandater, som stemmetallet berettiger.

Et sådant system kaldes forholdstalsvalg og findes i forskellige varianter i en del demokratiske lande. Nogle lande, bl.a. Storbritannien, holder dog fast ved "valg i enkeltmandskredse". Her afgøres valget i den enkelte valgkreds, så den, der har fået flest stemmer i kredsen, er valgt, mens stemmer på andre kandidater er spildt. Andre nationer har en kombination af de to modeller, så der - som f. eks. i Norge - tages særlige hensyn til tyndt befolkede egne.

Det hjemlige system er tæt på at sikre en slags millimeter-retfærdighed i fordelingen af mandater. Det forudsætter dog som hovedregel, at et parti passerer spærregrænsen på to procent. Gør et parti det, får det i reglen fire mandater. Men det kan også lade sig gøre at komme i Folketinget med to eller tre mandater, hvis stemmerne er geografisk koncentreret.

Jacob Haugaard kom som løsgænger i Folketinget i 1994, fordi han i en enkelt amtskreds - Århus - fik stemmer nok til et kredsmandat.

Af de 175 danske mandater er de 135 kredsmandater og de 40 er tillægsmandater.

Fordelingen af kreds- og tillægsmandater sker på baggrund af antallet af vælgere.

Hvert femte år reguleres fordelingen, og det skete senest i 2000.

København og Frederiksberg får 14 kredsmandater og 3 tillægsmandater. Øerne får 57 kredsmandater og 16 tillægsmandater. Jylland får 64 kredsmandater og 21 tillægsmandater.

Kredsmandaterne fordeles på landets i alt 17 stor- og amtskredse og ser sådan ud: De tre storkredse findes i Københavns og Frederiksberg kommuner. Her får Søndre Storkreds fire kredsmandater, Østre Storkreds seks kredsmandater og Vestre Storkreds fire kredsmandater.

På øerne får Københavns Amtskreds 14 kredsmandater, Frederiksborg Amtskreds 9 kredsmandater, Roskilde Amtskreds 5 kredsmandater, Vestsjællands Amtskreds 8 kredsmandater, Storstrøms Amtskreds 7 kredsmandater, Bornholms Amtskreds 2 kredsmandater, Fyns Amtskreds 12 kredsmandater.

I Jylland får Sønderjyllands Amtskreds 7 kredsmandater, Ribe Amtskreds 6 kredsmandater, Vejle Amtskreds 9 kredsmandater, Ringkøbing Amtskreds 7 kredsmandater, Århus Amtskreds 16 kredsmandater, Viborg Amtskreds 6 kredsmandater, Nordjyllands Amtskreds 13 kredsmandater.

Først fordeles kredsmandaterne efter en indviklet brøkberegning kaldet Sainte-Laguës modificerede fordelingsregel.

Det parti eller den kandidat uden for partierne, der har det højeste resultat efter en første dividering, får det første mandat i stor- eller amtskredsen. Næststørste divisionsresultat giver ret til det andet mandat og så fremdeles. Er to eller flere resultater lige store, trækkes der lod.

For tillægsmandater gælder andre regler. Et parti kan få ét af de 40 tillægsmandater, hvis én af følgende tre betingelser er opfyldt: Partiet har fået mindst et kredsmandat. Eller i to af tre landsdele har fået mindst lige så mange stemmer, som det gennemsnitlige antal gyldige stemmer der i landsdelen er afgivet pr. kredsmandat. Eller i hele landet har fået mindst 2 pct. af de afgivne, gyldige stemmer. Den sidstnævnte regel er oftest den, der afgør, om et parti kommer i Folketinget eller ej.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce