0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

SF-formand vil have klar EU-profil

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Godt, flot og dejligt« eller »underligt og unødvendigt«. Så forskellig er reaktionen hos SF's to EU-fløje, efter at SF-formand Holger K. Nielsen har lagt op til det endelige opgør om Europapolitikken, der skal ende med, at SF bekender sig som helhjertet, men kritisk EU-tilhænger.

»Jeg synes ærlig talt, at det er en underlig udmelding«, siger SF's medlem af EU-parlamentet Pernille Frahm, der tilhører partiets EU-skeptiske fløj.

»Vi skal forholde os pragmatisk og praktisk til EU, men sådan en religiøs diskussion, om vi er et japarti eller et nejparti, er helt overflødig og skønne spildte kræfter. Det er en teologisk diskussion, som ikke hører hjemme i et politisk parti«, mener Pernille Frahm.

I går opfordrede Holger K. Nielsen i et interview i Berlingske Tidende sit parti til at træde ud af gråzonen og klart bekende sig som tilhænger af det europæiske samarbejde.

»Vi må en gang for alle få slået fast, at vi tager samarbejdet alvorligt, og at vi ikke er et nejparti. Oven på valgnederlaget har vi brug for en lang række diskussioner, og i den forbindelse bliver det vigtigt at betone, at vi er en del af den europæiske virkelighed«, sagde SF-formanden.

Holger K. Nielsen vil tage Europapolitikken op på et hovedbestyrelsesmøde i januar, når SF skal analysere, hvordan partiet skal reagere på valgnederlaget.

Positiv jafløj
På SF's jafløj hilses formandens initiativ velkomment.

»Det er dejligt, at Holger melder så flot ud, og jeg tror, tidspunktet er rigtigt«, siger Anne Grete Holmsgaard, der ved valget vendte tilbage til Folketinget.

»EU står over for nogle markante ændringer med udvidelsen, og vi bliver nødt til at kigge kritisk på os selv, når vi lige har været igennem et valg med tilbagegang«, siger Holmsgaard, der dog ikke mener, at valgnederlaget i særlig høj grad skyldes EU-politikken.

»Men det er ikke tydeligt nok for vælgerne, hvad vi står for. Det virker meget defensivt. Forskrækkelsen efter 92 og 93 har sat sig til næsten usynlighed, og det er ikke holdbart«.

Nationalt kompromis
Efter danskernes nej til Maastrichttraktaten i 1992 udarbejdede SF sammen med Socialdemokratiet og de radikale det nationale kompromis, som førte til de fire danske forbehold. Ved folkeafstemningen i 1993 om Maastricht med forbehold anbefalede SF et ja, og det blev startskuddet til intern splid i SF om EU-politikken.

EU-striden har været medvirkende til, at markante EU-tilhængere som Christine Antorini, Steen Gade og Jes Lunde har forladt Folketinget. Anne Grete Holmsgaard vurderer, at SF er klar til det afgørende opgør.

»Jeg tror i hvert fald ikke, at man vinder noget ved at vente. En afklaring sker ikke ved at vente. Den sker gennem diskussion, og hvis man ikke tager fat på debatten, risikerer vi, at flere går. Stille eller ikke stille. Ellers sætter vælgerne deres kryds et andet sted, fordi det er for stillestående«, siger hun.

Få Politiken leveret alle julehelligdagene

Få Politiken leveret hver søndag i en måned + alle julehelligdagene. Du får 8 aviser for 99 kr.

Kom i gang med det samme

Annonce

Annonce