0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Børneråd: Pædofilforening bør have et tjek

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Flere private organisationer har på den anden verdenskongres om seksuel udnyttelse af børn, undret sig over, at det i Danmark er muligt lovligt at være medlem af en lovlig forening for pædofile. Det er på tide at skride ind, mener en fuldmægtig i Børnerådet.

»Vi bliver nødt til at kigge på Pædofilforeningen. Vi kan ikke bare sige, at det er en grundlovssikret ret at samles i en forening, når det, der reelt foregår, er kriminelt«, siger Søren Gade Hansen til Ritzau.

På den anden verdenskongres om kommerciel seksuel udnyttelse af børn, der finder sted i Yokohama i Japan i disse dage, har flere NGO-organisationer fremsat hård kritik af Danmark på netop dette punkt.

De private organisationer udtrykker stor undren over, at Danmark har en pædofilforening, der oven i købet er lovlig, og som pædofile landet over er medlemmer af.

Forbud løser intet
Søren Gade Hansen mener dog ikke, at man kan fjerne de pædofile ved at forbyde dem. Men han fastholder, at en indsats mod den åbenlyse kriminalitet er nødvendig.

»Når man forbyder nogen noget, så begynder de bare at mødes i det skjulte. Men det er altså væsentligt, at vi ikke krænker den almindelige retsbevidsthed ved at have sådan nogle ting liggende på overfladen«, understreger Søren Gade Hansen.

Manglende tiltag
Også på et andet punkt møder Danmark kritik på verdenskongressen. Danmark hører nemlig til de lande, der endnu ikke har lavet en national handlingsplan for bekæmpelse af misbrug af børn, selv om Danmark forpligtede sig til at lave en plan, da den første verdenskongres fandt sted i 1996.

Søren Gade Hansen beklager, at Danmark endnu ikke har etableret handlingsplanen - men tilføjer, at der rent faktisk er blevet iværksat nogle tiltag, der måske ikke lige relaterer sig til slutdokumentet fra Stockholm, men som alligevel går i den rigtige retning.

»Jeg mener, at man har underbetonet den danske indsats efter konferencen i Stockholm. Danmark har for eksempel gjort det strafbart for kunder at købe sex af prostituerede, der er under 18 år. Desuden har vi fået videnscentre, der kan forsyne os med forskning og viden på området, som var noget af det, vi efterlyste, påpeger Søren Gade Hansen.

Han synes, det er vigtigt at huske på, at kommerciel seksuel udnyttelse af børn ikke kun er noget, der finder sted på bordeller i Thailand. Også herhjemme stikker den sit grimme hovede op - blandt andet i form af børneporno på Internettet.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Annonce