0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Daghøjskoler i knibe allerede

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der bliver færre og færre af dem - daghøjskolerne lukker på stribe på grund af alvorlige økonomiske problemer. Siden 1997 har 59 af dem måttet nedlægge undervisningen og sende deres elever andre steder hen. Det svarer til, at mere end hver fjerde daghøjskole er lukket de seneste fem år.

Den udvikling vil utvivlsomt fortsætte, hvis landets daghøjskoler sammen med aftenskolerne skal bære hovedparten af de besparelser i uddannelsessystemet på op mod en milliard, som regeringen ifølge Jyllands-Posten pønser på. Det forudser formanden for Foreningen af Daghøjskoler, Kim Nielsen, der frygter, at den drastiske spareplan vil være de resterende 131 skolers endeligt:

»Daghøjskolerne er i forvejen presset til det yderste, så hvis politikerne gennemfører flere forringelser, vil det betyde, at hele skoleområdet må lukke«, siger han.

Daghøjskolerne har været en fast del af det danske uddannelsessystem siden 1979, da den første af slagsen blev oprettet i Silkeborg. Siden kom flere til, og antallet voksede dramatisk i løbet af 1980'erne og 1990'erne, hvor arbejdsløsheden var stor.

7500 årselever
Sidste år benyttede 7.500 såkaldte årselever skolernes tilbud, oplyser Foreningen af Daghøjskoler. Fordelt på hoveder er det betydeligt flere, da kurserne er korte og varer mellem 4 og 24 uger. Eleverne er typisk mennesker, der har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet - for eksempel sygemeldte, seniorer og mennesker med psykiske eller sociale problemer.

På daghøjskolerne bliver de tilbudt kurser i alt lige fra it over psykologi til mavedans med personlig udvikling som mål. Meningen er, at det i sidste ende skal gøre eleverne parate til videreuddannelse eller et job.

»Daghøjskolernes opgave er at samle op der, hvor det øvrige uddannelsessystem ikke slår til. Vores opgave er at bibringe folk selvtilliden og modet til at komme videre i tilværelsen, så de kan klare sig på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet«, siger Kim Nielsen.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce