0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Politisk kritik af hemmeligskræmmeri i fangesag

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Osgood Søren
Foto: Osgood Søren
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Den tilfangetagne danske statsborgers identitet og opholdssted er stadig ukendt for andre end regeringen. Dennes hemmelighedsfuldhed vækker nu kritik blandt danske parlamentarikere.

Regeringen har indtil videre afvist at oplyse nærmere om manden og hans etniske baggrund, den amerikanske anklage imod ham og om hans nuværende opholdssted, og det er begge
politiske fløje utilfredse.

Både Dansk Folkeparti og Enhedslisten kritiserede hemmelighedskræmmeriet efter onsdagens møde i Udenrigspolitisk Nævn. Enhedslistens Keld Albrechtsen undrer sig over, at nævnets medlemmer end ikke har fået besked om, hvorvidt regeringen vil kræve fangen, der kan risikere dødsstraf i USA, udleveret.

Dansk Folkepartis leder, Pia, Kjærsgaard peger på vigtigheden af at få be- eller afkræftet blandt andet presseforlydender om, at den pågældende person er blevet rekrutteret i en moské på Nørrebro.

Lover mere åbenhed
Udenrigsminister Per Stig Møller oplyser dog, at Danmark har kontaktet USA og fangen for at få flere oplysninger, men endnu ikke talt med manden. Også Sverige og Storbritannien, der har fået statsborgere fængslet i Afghanistan, er blevet kontaktet.

Regeringen lover mere åbenhed, når den fungerende justitsminister Brian Mikkelsen (K) har orienteret Folketingets såkaldte kontroludvalg med efterretningstjenesterne.

'Enkeltstående tilfælde'
Journalist og foredragsholder, Fahmy Almajid, siger til Ritzau, at det ikke vil overraske ham, såfremt troende fra den omtalte Nørrebro-moské skulle være taget til Afghanistan. Lige så sikker er han på, at det i givet fald er enkeltpersoners handlinger.

»Jeg er bombesikker på, at det er enkeltstående handlinger, hvis folk tager til Afghanistan for at kæmpe. Det ville man aldrig kunne organisere«, siger Almajid, som dog ikke udelukker flere enkeltstående handlinger.

»Man kan altid finde frustrerede unge, som synes, det er dødspændende at tage til Afghanistan og kæmpe for en sag. De findes både i England, Sverige og Danmark«, siger han.

Kilder: Dansk-marokkaner eller dansk-algerier
Ifølge Ritzaus Bureau er der tale om en dansk-marokkaner - med dansk mor og marokkansk far - mens andre kilder taler om en dansk-algierer.

»Nu skal vi først finde ud af, i hvilken situation og under hvilke omstændigheder han er blevet taget. Han kan have befundet sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt«, siger Per Stig Møller.

Udenrigsministeren blev selv informeret om amerikanernes fangst mandag aften og lod oplysningen gå videre til Folketinget tirsdag eftermiddag.

I Afghanistan
Ifølge Politikens oplysninger befinder manden sig i en fangelejr i Afghanistan - formentlig i den midlertidige amerikanske lejr med 275 fanger i Kandahars lufthavn. Det er imidlertid kun et spørgsmål om tid, før de centrale fanger i Afghanistan bliver overført til Guantánamobasen på Cuba, oplyser den amerikanske centralkommando i Tampa.

»Vi har kun beholdt de mest farlige og de mest væsentlige for efterforskningen«, siger kommandør Michael Merryman.

Også på dette punkt er kilderne imidlertid uenige. Ritzaus Bureaus kilder placerer den danske fange i Cuba.

Bistand fra Danmark
Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) siger, at regeringen ikke har taget stilling til, om man vil kræve fangen udleveret.

Den danske fange får ikke statsministeren til at skærpe interessen for, hvordan de 158 al-Qaeda- og Talebanfanger på den amerikanske base på Cuba behandles.

»Det er nøjagtig den samme situation, hvad enten der er en dansker eller ej imellem dem. Vi går ud fra som en selvfølge, at amerikanerne lever op til de internationale konventioner«, sagde Anders Fogh.

Ifølge folkeretsekspert dr. jur. Frederik Harhoff, har USA har ikke pligt til at udlevere fangen, hvis man selv ønsker at retsforfølge ham for en krigsforbrydelse mod amerikanske mål.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce