0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mediestorm i moskeen

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Osgood Søren
Foto: Osgood Søren
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

»Allaaaahhhh«.

Lyden af bøn blander sig med lugten af røgelse, hver gang den blå dør til Nørrebro Kulturcenter i Heimdalsgade bliver åbnet. Indenfor på hylderne står allerede 20-25 par fodformede sko, men pressefolk er ikke velkomne - heller ikke hvis de tager støvlerne af.

»Vi ved ingenting, vi vil ikke snakke. Ud, ud!«, råber en høj ca. 25-årig lyshåret sønderjyde med skægstubbe og genner Politiken på strømpesokker ud i opgangen.

Moskeen på 1. sal i Heimdalsgade er blevet centrum i medieorkanen omkring den danske statsborger, der er fanget af amerikanerne i forbindelse med krigen i Afghanistan. Uden for det slidte, gule murstenshus møder Politiken Jyllands-Posten, De tre Stiftstidender og Jydske Vestkysten, TV 2 og TvDanmarks Lokalrapporten, samt nyhedsbureauet Ritzau.

Alle er mødt op, fordi sidstnævnte har viderebragt formiddagsbladenes oplysninger om, at fangen har haft tilknytning til moskeen, der betegnes som »yderst rabiat«.

Vrede blandt troende
Det er tydeligt, at ingen af muslimerne på vej til og fra bøn ønsker 15 minutters berømmelse - ikke engang 15 sekunder. Mange af de skæggede mænd smiler venligt, når man begynder første sætning, men går i tavs vrede, når de hører, at moskeen er sat i forbindelse med Talebanstyret.

»Vi er helt almindelige mennesker med kone og børn, der bare praktiserer vores religion. Vi kender ikke manden, og der går så mange rygter. Nogle siger, at han er fra Århus«, siger sønderjyden, der ligesom sine trosfæller af udenlandsk herkomst ikke vil opgive sit navn.

Medier skaber uro i miljø
Medierne skaber ikke kun uro i Heimdalsgade. Folk i København og omegn med efternavnet Maimouni bliver kimet ned af pressen, fordi B.T. har offentliggjort dette bud på fangens navn - et bud, der ifølge Politikens oplysninger ikke er korrekt.

I Taastrup sidder Abdeslam El Maimouni med sin bror Soufian og griner lidt af alle forespørgslerne, om han har familie i et fangehul i Afghanistan. Men muslimerne på Nørrebro synes ifølge formand for Fædregruppen og kommunal konfliktløser Khalid Alsubeihi, at det hele er alt andet end morsomt.

»Jeg kan godt forstå, at medierne prøver at finde ud af, hvem manden er. Men samtidig pisker de en stemning op ligesom efter 11. september, hvor muslimerne bliver mistænkeliggjort over en kam. Det skaber grobund for had til samfundet. Det er sådan noget, som kan være med til at få flere danske muslimer til slutte sig til al-Qaeda«, mener han.

Et personligt valg
Khalid Alsubeihi mener, at det er »et personligt valg, når en mand tager af sted for at kæmpe for sine synspunkter«. Han finder flere mediers gisninger om, at moskeen i Heimdalsgade systematisk skulle rekruttere talebankrigere absurd.

»Tror du så ikke, at de ville have sendt flere af sted? Der er tale om én ud af 170.000 herboende muslimer«, siger Alsubeihi.

Iman Fatih Alev mener, at mistænkeliggørelsen af muslimer i forvejen har nået et punkt, hvor forholdet mellem ny- og gammeldanskere ikke kan blive værre.

»Vi er så vant til, at vi som gruppe bliver stillet til ansvar for alt muligt, som enkeltpersoner har gjort, at vi er blevet immune«, siger Faith Alev.

Ude i moskeen på Heimdalsgade er muslimerne dog blevet mere frustreret i løbet af dagen. Sidst på eftermiddagen hænger der en seddel på døren om, at de slet ikke vil tale med journalister.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce