0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Skoler slås med efterslæb

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Frandsen Finn
Foto: Frandsen Finn
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

'Flere penge' og 'Vi vil have vores to pct. tilbage' stod der på mange af de skilte, som Københavns strejkende skoleelever svingede foran rådhuset tirsdag i denne uge. Og skoleborgmester Per Bregengaard (Enh.) har adskillige gange udtrykt sin bekymring for de 45 mio. kroner, som hans forvaltning skal spare næste år.

Men faktum er, at folkeskolerne i København netto får flere penge tilbage end de procent af budgettet , som de afleverer hvert år til den såkaldte omstillingspulje - en ordning, hvor alle kommunens forvaltninger lægger to procent i en pulje, som politikerne efterfølgende deler ud til de mest trængende områder.

Og dem har folkeskoleområdet været iblandt, lige siden omstillingspuljen blev opfundet. I 1998 og 1999 stod der plus 6 mio. på bundlinjen, i år 2000 var overskuddet 11 mio., sidste år 19 mio., og endelig i år modtager skolerne 55 mio. mere, end de bidrager med.

»Det er en myte, at vi sparer på skolebudgetterne i København. Alene sidste år var skolerne det område, der ved budgetforliget fik tilført flest penge, og mit bud er, at skoleområdet også næste år vil være blandt de områder, som har fået tilført flest penge«, siger overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S).

Besparelse forsvares
Han forsvarer to-procent-besparelsen, der har været et centralt skudsmål i ugens forskellige elevaktioner. Pengene i omstillingspuljen gør det netop muligt at prioritere et bestemt område - f.eks. folkeskolen, som har været den store sejrherre de sidste fem år.

Når eleverne alligevel må tage til takke med lasede bøger, dårlige møbler og huller i væggene hænger det sammen med, at Københavns Kommune i slutningen af 1980'erne skar voldsomt ned på drift og vedligeholdelse. Tillige lukkede adskillige skoler, og nu hvor skoleårgangene vokser, må kommunen bruge mange penge på at bygge nye.

»Godt nok har de københavnske skoler fået tilført flere midler i de senere år, men det er langtfra nok til at dække hullet. Skolerne har oparbejdet et stort efterslæb i slutningen af 1980'erne og i begyndelsen af 1990'erne«, siger formand for forældresammenslutningen Skole og Samfund, Thomas Damkjær Petersen.

Blandt politikerne er der dog overvældende opbakning til omstillingspuljen med dens besparelser og efterfølgende uddeling af pengesække.

Det handler bare om at spare og bruge midlerne mere målrettet, mener Venstres medlem af skoleudvalget Pia Allerslev.

Klarhed efterlyses
»Skoleområdet skal spare to procent som alle andre, men de penge vil jeg finde et andet sted end på inventar og undervisningsmaterialer. For eksempel kan der spares ved at indføre en mere effektiv indkøbsordning og på administrationen«, siger hun.

Både hun og overborgmesteren efterlyser mere klarhed over, hvad skolepengene egentlig bliver brugt til.

»Jeg vil godt have en analyse af, hvor alle de penge, vi poster i skoleområdet, bliver af, for vi skal sikre os, at de kommer eleverne til gode. Derfor mener jeg, at vi fremover skal stille større krav til dokumentationen for, at pengene anvendes til gavn for børnene«, siger Kramer Mikkelsen.

Skoleborgmester Per Bregengaard erklærer sig villig til at se på konkrete sparetiltag, der ikke rammer eleverne, men fastholder sin modstand mod den generelle to-procent-besparelse i alle forvaltninger.

»Jeg er imod grønthøstermetoder, for man kan ikke spare generelt på et område som børn, uden at det kan mærkes. Det hører fortiden til, og det skaber tumult med alle de penge frem og tilbage«, siger han.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce