0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Svært at skaffe alternativ hjemmehjælp

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I 55 kommuner kan ældre og handicappede borgere allerede i dag frit vælge mellem offentlig og privat hjemmehjælp. I tyndt befolkede områder kan det dog blive svært at leve op til regeringens ønsker om frit valg, forudsiger Vagn Ry Nielsen (S), der er formand for Kommunernes Landsforenings socialudvalg. Der er simpelthen ingen private på banen.

»Vi i Kommunernes Landsforening er enige om, at princippet om valgfrihed er en god idé, men vi bryder os ikke om at det bliver tvunget ned over os. Aktuelt er der slet ikke firmaer nok til at påtage sig opgaven, og det vil realistisk tage nogle år, før det marked er oppe i omdrejninger. Og nogle steder i landet vil det højst sandsynligt vise sig at være umuligt at få private firmaer til at melde sig. Men nu får vi knap et år til at opfylde kravet, og det er ikke realistisk«, siger Vagn Ry Nielsen til Ritzau.

Privat stigning i Odense
I Odense Kommune har borgerne i to år haft mulighed for at vælge mellem privat og kommunal hjemmehjælp. I begyndelsen var der tre private firmaer om tilbudet. Nu er der to lokale tilbage, efter et af de større rengøringsfirmaer har trukket sig ud igen.

Rådmand for Ældre- og Handicapforvaltningen Villy Larsen (SF) siger, at andelen af brugere til den private hjemmehjælp er steget langsom, men støt over de to år.

»I dag har 18 pct. af brugerne valgt den private hjemmehjælp, og det tal regner jeg da helt sikkert med vil stige i de kommende år i takt med, at der kommer nye ældre borgere, som har et knap så konservativt syn på, at hjælpen absolut skal være offentligt ansat«, siger Villy Larsen.

Formålet er ikke besparelser. Odense Kommune betaler samme pris for en kommunal som for en privat hjemmehjælpstime. Det primære er selve valgmuligheden, understreger rådmanden.

Konkurrence forbedrer
Villy Larsen mener, at konkurrencen med de private firmaer har skærpet opmærksomheden i den kommunale hjemmepleje.

Således er afbud fra kommunens hjemmehjælpere stort set elimineret og er nede på 0,3-0,4 pct. af over 40.000 besøg om ugen.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Annonce