0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Amter skal tjekke for brystkræft

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Amterne kommer ikke uden om at indføre folkeundersøgelser for brystkræft. På baggrund af en heftig debat og uenighed blandt forskerne om, hvorvidt mammografiscreening overhovedet nedsætter dødeligheden af den alvorlige sygdom, har Sundhedsstyrelsen haft sagen til fornyet overvejelse, og meldingen fra styrelsen foreligger nu: Vi fastholder anbefalingen.

»Det kan vi så kun tage til efterretning. Det betyder, at amterne skal i gang med at leve op til folketingsbeslutningen fra 1999, selv om flere amter er stærkt i tvivl om det fornuftige i det«, siger formanden for Amtsrådsforeningens sygehusudvalg, amtsborgmester i Viborg Bent Hansen (S).

Et folketingsflertal uden om den daværende regering pålagde i maj 1999 amterne at indføre screening for brystkræft for alle kvinder mellem 50 og 69 år.

På det tidspunkt var mammografiscreening allerede indført i Hovedstadens Sygehusfællesskab og Fyns Amt. Siden er tilbuddet indført i Bornholms Amt, Frederiksborg Amt begynder til sommer, og Vestjællands Amt er også på vej.

»Men der er stadig - på tværs af partiskel - lodret uenighed mellem amterne om sagen, og især de jyske amter er meget langt fra at være på vej med et tilbud«, siger Bent Hansen.

Uenighed og tvivl
Uenigheden skyldes blandt andet den rejste tvivl om, hvorvidt screening overhovedet påvirker dødeligheden. Det er to danske forskere ved Det Nordiske Cochrane Center på Rigshospitalet, der har sat spørgsmålstegn ved, om færre screenede kvinder dør af brystkræft.

»Men dels er der uenighed om fortolkningen af de forsøg, der indgår i Cochrane Centrets analyse. Dels bygger den på nogle gamle forsøgsresultater. Vi mener, at effekten kan være en anden, når mammografi indføres som et standardtilbud til befolkningen - også fordi der siden er sket en teknologisk og faglig kvalitetsudvikling på området«, siger kontorchef i Sundhedsstyrelsen Steen Werner Hansen.

Modviljen i en række amter skyldes dog også, at man hellere vil bruge pengene i sundhedsvæsenet til at behandle syge end til at gennemføre folkeundersøgelser på raske.

Mammografi vil koste 125 mio.
I økonomiaftalen mellem amterne og regeringen for 2001 blev der øremærket 30 millioner kroner til at indføre mammografiscreening. Men skal tilbuddet indføres i hele landet, vil det koste 125 millioner kroner, siger Bent Hansen.

»Og de penge skal komme fra Sundhedsministeriet«, tilføjer han.

Folketingets pålæg til amterne er forholdsvis 'blødt', idet de først skal indføre mammografiscreening i takt med, at de har ressourcer og personale til det. Ifølge Bent Hansen skal alle amter dog have indført screening for brystkræft senest i 2008.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce