0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tilfreds menneskerets-direktør ser lyst på fremtiden

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Direktøren for Det Danske Center for Menneskerettigheder, Morten Kjærum, er ikke uventet meget tilfreds med regeringens beslutning om at bevare det lukningstruede center ved delvist at lægge det sammen med fire andre. Morten Kjærum mener, at centret med regeringens redningsmodel er garanteret fortsat uafhængighed.

»Ud fra den model, vi har fået beskrevet, og ud fra de tilsagn, vi har fået fra regeringen, kan jeg ikke se, at det ikke skulle være det«, siger Morten Kjærum til Ritzau.

Han siger samtidig, at Menneskerettighedcentret allerede i starten af halvfemserne meldte ud, at et tættere samarbejde med andre institutter og centre kunne have sine fordele. Derfor falder redningsmodellen i god jord.

Fusionscenter
Det Danske Center for Menneskerettigheder skal derudover dele administration og økonomisk bestyrelse med et andet center, der opstår gennem en fusion af Center for Udviklingsforskning, Center for Freds- og Konfliktforskning, Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier samt Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI).

Bekymret over økonomien
Ikke overraskende ser Morten Kjærum ganske få problemer med den nye struktur. Uafhængigheden er bevaret, mens økonomien nu styres overordnet i den fælles økonomiske bestyrelse.

»Det er heller ikke uden betydning. Det er trods alt økonomien, der får det til at løbe rundt«, siger Morten Kjærum.

International del styrkes
Til gengæld forudser han, at særligt den internationale del af Menneskerettighedscentrets arbejde vil blive styrket.

Morten Kjærum nævner en række eksempler: Menneskerettighedskrænkelser som del af konfliktbilledet i verden, hvordan en styrkelse af menneskerettighederne kan mindske konflikter, menneskerettigheder i udviklingsstrategi, samt hvilken rolle støtte spiller for menneskerettigheder i fattige lande.

Morten Kjærum regner med, at den politiske beslutning står ved magt, selv om Dansk Folkeparti efter udmeldingen fra udenrigsminister Per Stig Møller (K) anklager regeringen for at bryde aftalerne, der blev indgået i forbindelse med finansloven.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce