0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Regeringen anklages for tal-fup

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En samlet opposition går nu til angreb på regeringen, der beskyldes for grov vildledning af befolkningen, skriver Berlingske Tidende torsdag.

Regeringen skjuler massive besparelser på øststøtten bag tal-manipulation, lyder kritikken.

Usædvanlig hård tone
Med usædvanligt hårde anklager om vildledning og tal-manipulation angriber en samlet opposition i Folketinget nu regeringen for at tale usandt og sløre massive besparelser på Danmarks støtte til de østeuropæiske lande.

Socialdemokratiet, SF, Kristeligt Folkeparti og de Radikale mener, at regeringens nye øststøttestrategi reelt vil medføre et indhug på 850 mio. kr.

Dermed barberes øststøtten ned til en tredjedel i forhold til den tidligere regerings samlede støtte.

Lykketoft: Grov vildledning
Ifølge tidligere udenrigsminister, Mogens Lykketoft (S), forsøger regeringen at sløre de egentlige besparelser med tal-manipulation, dobbeltregninger og grov vildledning.

SFs miljøordfører, Jørn Jespersen, bekræfter, at holdningen til regeringens nye udspil er den samme hos SF.

»Det er dybt beklageligt på folkestyrets vegne«, siger han.

V: 'En akademisk diskussion
Venstres udenrigsordfører, Troels Lund Poulsen, afviser angrebene og kalder det en 'meget akademisk diskussion'.

/Ritzau/

Annonce

Annonce