0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Politiet frygter øget rockerkriminalitet i Odense

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Politiet i Odense er forberedt på, at den hastigt voksende Hells Angels-støtteorganisation Red & White Support Crew er på vej til yderligere at mobilisere kræfterne på Fyn med udgangspunkt i den fynske hovedstad.

»Samtidig forudser vi, at netværk af kriminelle af anden etnisk oprindelse i højre grad vil involvere sig i organiseret kriminalitet. Blandt andet på narkomarkedet«, oplyser chefkriminalinspektør Ole Højer Pedersen, Odense Politi. Han siger, at der er en ny situation, fordi fremtrædende medlemmer af to af Odenses narkoringe er blevet sat bag tremmer i forbindelse med to sager i foråret. De to dømte grupper bestod af i alt 12 personer - dels rockerrelaterede danskere og dels kriminelle af udenlandsk oprindelse.

»Det har taget år at efterforske sagerne, og ud over de fængslede bagmænd er der igennem de seneste to et halvt år kørt narkosager mod yderligere op mod 70 personer, som i alt er blevet idømt 211 års fængsel«, oplyser Ole Højer Pedersen og tilføjer, at der er sager på vej mod personer med tilknytning til de dømte.

»De mange fængslinger betyder, at der er opstået en form for tomrum på narkomarkedet, hvor andre og mere amatøragtige kredse forsøger at få del i det«, siger han.

Frygt for indvandrere
»Mens vi kan konstatere, at HA's støttegruppe viser interesse for at etablere sig i Odense, er vi forberedt på, at kriminelle indvandrergrupper samtidig forsøger at skabe stærkere, organiserede netværk for at få yderligere fodfæste på det økonomisk lukrative narkomarked«, siger Ole Højer Pedersen.

Han tilføjer, at der i 1999 var optræk til krig om det odenseanske narkomarked mellem rockerne og de kriminelle indvandrergrupper.

»Men i øjeblikket ser det ud til, at rockerne viser en vis tolerance over for indvandrergruppernes aktiviteter på narkomarkedet. For mig at se skyldes det, at rockerne er bevidste om, at de kan komme til kort i et åbent opgør, hvor modstanderne vil være i stand til at mobilisere langt flere«, siger han.

International klub
Samme synspunkt har chefkriminalinspektør Aage Nørgaard Jensen, Aalborg Politi:

»Vi har her i byen Den Internationale Klub bestående af voksne indvandrere og asylansøgere og nu også kriminelle fra østeuropæiske lande, der opererer på narkotikamarkedet, og som står bag pengeafpresning og røverier. De er samlet i en rockerlignende organisation, som får lov til at være i fred, fordi både Bandidos og HA nærer en vis frygt for dem«.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce