Marianne Karlsmose ny formand i KRF

Danmark

Den 29-årige gymnasielærer Marianne Karlsmose bliver ny formand i Kristeligt Folkeparti. Ved opstillingsfristens udløb i dag er hun den eneste kandidat til posten.

Nu mangler Marianne Karlsmose bare at blive officielt godkendt på partiets landsmøde i oktober. Hun efterfølger Jann Sjursen, som i august meddelte, at han vil koncentrere sig om at være leder for partiets folketingsgruppe.

Marianne Karlsmose har været medlem af Kristeligt Folkeparti i 10 år og siden 1996 også medlem af partiets hovedbestyrelse. I 1999 var hun partiets spidskandidat til valget til Europa-Parlamentet, men trods flere end 25.000 personlige stemmer blev hun ikke valgt.

/ritzau/

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce