0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Letigen godkendt efter en undersøgelse

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Sjørup Thomas
Foto: Sjørup Thomas
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Lægemiddelstyrelsen har blåstemplet det omstridte slankemiddel Letigen på baggrund af en eneste lille undersøgelse med 180 deltagere og en varighed af 48 uger. Det oplyser Forbrugerrådet på baggrund af aktindsigt i grundlaget for Lægemiddelstyrelsens godkendelse.

Sundhedspolitisk medarbejder i Forbrugerrådet, Margrethe Nielsen, siger til Ritzau, at det er dybt chokerende, at Lægemiddelstyrelsen har godkendt Letigen-pillen på et så spinkelt grundlag.

»Vi har spurgt Lægemiddelstyrelsen, om det er det niveau, lægemidler bliver godkendt på i Danmark, og fået at vide, at det er det, selv om man stiller nogle anderledes krav til producenterne i dag end for 10 år siden«, siger Margrethe Nielsen til Ritzau.

Mistænkt for bivirkninger
Diskussionen om den amfetaminlignende slankepille er blusset op, fordi pillerne er under mistanke for at give ukendte og voldsomme bivirkninger som blodpropper i hjerte og hjerne, hjerneblødninger, psykiske problemer og i enkelte tilfælde dødsfald.

Chefkonsulent Karsten Jørgensen, Lægemiddelstyrelsen, har afvist kritikken overfor Politiken.

»Trekvart million danskere har spist Letigen, og antallet af patienter med kraftige bivirkninger har været meget få. Det er jo en meget større undersøgelse, end der laves af de fleste andre produkter. Lægemiddelstyrelsen betvivler ikke, at Letigen virker, og ser man antallet af bivirkninger ud fra det samlede antal brugere, er risikoen meget lille«, sagde Karsten Jørgensen i begyndelsen af oktober.

Både Forbrugerrådet og Apotekerforeningen har dog ønsket, at Letigen-pillerne bliver undersøgt bedre. Forbrugerrådet på baggrund af 107 henvendelser fra danskere, der har haft symptomer eller sygdomme, som de tror skyldes Letigen.

Politiken.dk

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce