0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fristaden er en turistmagnet

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Agersten Kim
Foto: Agersten Kim

Christiania ligger på tredjepladsen over populære turistmål i København. - Foto: Kim Agersten

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Christiania har givet København et internationalt ry for at være en venlig og tolerant storby. Det er usikkert, om det går fløjten med regeringens plan om at normalisere forholdene.

Christiania er en af Københavns største turistmagneter. Fristaden er med til at give hovedstaden et menneskeligt ansigt i udlandet, påpeger direktør Lars Bernhard Jørgensen fra turistorganisationen Wonderful Copenhagen.

»Christiania er en attraktion, der får mange besøgende. Det er en af de ting, vi er kendt for i udlandet ligesom Tivoli, Den Lille Havfrue og dansk design«, siger direktøren.

En hovedstad med et tolerant ansigt
De udenlandske medier er ikke blinde over for hashhandelen og de sociale problemer i fristaden, men omtalen er grundlæggende positiv over for den alternative bydel. Den er et af de kendetegn, der er er med til at gøre hovedstaden indbydende for turister.

»Mange, mange udenlandske medier tegner et billede af København som en storby, der i modsætning til mange andre storbyer har haft held til at bevare et menneskeligt og tolerant ansigt. Som led i det fremhæver man ofte Christiania på linje med, at det er let at komme i kontakt med danskerne, og at København er en storby, hvor man tør gå på gaden uden at være bange for at blive slået ned«, siger Lars Bernhard Jørgensen.

Turisternes nummer tre
Han mener, at det er svært at vurdere, hvad det vil betyde for turiststrømmen, hvis det alternative forsvinder, og Christiania kommer til at ligne alle andre boligområder.

»Jeg forstår det sådan, at man vil lovliggøre forholdene. Og det er der vel ikke nogen, som kan have noget imod. Men man kan vel sige, at det er områdets særlige karakter, der giver det den unikke status. Det kan man sikkert tilpasse på forskellig vis. Det skal jeg ikke gøre mig klog på«, siger direktøren for Wonderful Copenhagen.

Christiania indtager - med mellem en halv og en hel million besøgende om året - tredjepladsen på listen over de mest besøgte seværdigheder i København. Øverst står Tivoli med 3,8 millioner gæster fulgt af Zoologisk Have med over en million. Begge steder er der tælleapparater, hvorimod Christianias besøgstal er anslået af fristaden selv.

Den Lille Havfrue er slet ikke på listen, fordi der ikke findes tal for hendes gæster. Men Wonderful Copenhagen mener, at over en million turister hvert år lægger vejen forbi hende.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce