0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Afviser særbehandling af Bendtsens søn

Kriminalforsorgen afviser, at den konservative økonomiminister Bendt Bendtsens søn Christian skulle have fået positiv særbehandling i forbindelse med hans afsoning af en narkodom på to og et halvt års fængsel.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Kriminalforsorgen afviser, at den konservative økonomiminister Bendt Bendtsens søn Christian skulle have fået positiv særbehandling i forbindelse med hans afsoning af en narkodom på to og et halvt års fængsel. B.T. skriver fredag, at den 23-årige ministersøn er blevet udstationeret uden for fængslet i en institution, lang tid før andre indsatte får denne mulighed.

»Jeg kan helt afvise, at der er nogen som helst særregler i den sag. Den er blevet behandlet på en helt almindelig måde med en indstilling fra fængslet til det kontor i kriminalforsorgen, der ser på den slags anmodninger«, siger Kriminalforsorgens direktør William Rentzmann til Ritzau.

Ifølge B.T. er den 23-årige ministersøn blevet udstationeret uden for fængslet, lang tid før andre straffefanger får denne mulighed. Ifølge Kriminalforsorgen er der intet usædvanligt i at unge kriminelle, der er i gang med en uddannelse, får en udstationering.

»Generelt kan jeg sige, at vi især giver længere udstationering end tre måneder i sager med unge førstegangsafsonere, i forbindelse med et uddannelsesforløb og når der er tale om en længerevarende straf. I den pågældende sag må man gå ud fra, at det er sådanne begrundelser, der er lagt vægt på«, siger William Rentzmann.

»Usædvalig praksis«
Advokat for den kriminalpolitiske forening KRIM Claus Bonnez, kalder i dag i B.T. behandlingen af Christian Bendtsen helt usædvanlig.

»Det må være et rent tilfælde. Jeg kan ikke forestille mig, at det sker, fordi Christian er søn af Bendt Bendtsen, der jo har markedsført sig på lovlydighed og retskaffenhed. Derfor må det simpelthen være et udtryk for, at kriminalforsorgen helt generelt ønsker at ændre praksis fremover. Ellers ville det være korrupt, og den slags har vi jo ikke i Danmark,« siger Claus Bonnez til B.T.

Politiken.dk

Få Politiken leveret alle julehelligdagene

Få Politiken leveret hver søndag i en måned + alle julehelligdagene. Du får 8 aviser for 99 kr.

Kom i gang med det samme