0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Politiet: Bilbombe i Glostrup var nøje planlagt

Politiet mener, at bilbomben mod den 32-årige tidligere Bandidos-rocker Mickey Borgfjord Larsen var et nøje planlagt attentat. Den 32-årige blev dræbt, da en bombe onsdag formiddag eksploderede i hans bil ved Amtssygehuset i Glostrup.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Politimester Jørn Bro fremviser foto af den dræbte. - Foto: Peter Hove Olesen

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

En 32-årig, som er tidligere medlem af Bandidos, blev onsdag formiddag dræbt, da en meget kraftig bilbombe eksploderede i hans bil ved Amtssygehuset i Glostrup.

Politiet mener ikke, at der er tale om et rockeropgør, men den dræbte var ifølge politiet i såkaldt 'bad standing', hvilket betyder frit bytte for andre rockere.

Nøje planlagt
Politiet mener, der er tale om et nøje planlagt hævndrab på den 32-årige Mickey Borgfjord Larsen. Angiveligt har flere personer stået bag.

Politimester Jørn Bro siger, at en årsag til drabet kan være 'lang tids ophobet vrede' mod den 32-årige, der ifølge politiet har flagret lidt frem og tilbage mellem forskellige rockerkredse.

Mistænkelige personer på parkeringspladsen
Politiet kan endnu ikke oplyse, om bomben var anbragt under førersædet eller under den sorte Toyota Corolla, som den 32-årige havde lånt af sin kæreste til sine hospitalsbesøg.

Mickey Larsen havde netop afsluttet en samtale med sin kæreste og politiet vurderer, at han havde kørt få meter i bilen, da bomben eksploderede klokken 9.10.

Vidner har set nogle personer opføre sig mistænkeligt på pladsen, og kriminalfolkene vurderer, at bilbomben enten er blevet placeret i bilen, mens Mickey Larsen var inde på sygehuset, eller natten til onsdag, hvor bilen holdt ved fængselspensionen.

Politiet opfordrer alle personer, som har været på parkeringspladsen mellem klokken 7.50 og 9.10, til at henvende sig til politiet.

Genstand fundet
Glostrup Politi fandt onsdag en interessant genstand, en rød hanekamsparyk, som gerningsmanden eller -mændene kan have smidt fra sig ad en mulig flugtrute ved Frederikssundmotorvejen.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce