0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Statsadvokat vil ikke kritisere politidrab

Statsadvokaten vil ikke retsforfølge den betjent, der skød og dræbte en biltyv på Amager i april. Betjenten handlede i nødværge, hævder statsadvokaten - men et medlem af politiklagenævnet er ikke enig.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den betjent, der skød og dræbte en biltyv på Amager i april, bliver hverken kritiseret eller retsforfulgt. Det har statsadvokaten for København, Karsten Hjorth, netop afgjort og afslutter dermed efterforskningen af skudepisoden.

»Politibetjenten handlede efter min vurdering i nødværge og vil derfor ikke kunne straffes for at have affyret skuddet mod biltyven trods de tragiske følger heraf«, oplyser Karsten Hjorth, der heller ikke har fundet grundlag for kritik af politiets eftersættelse af biltyven eller brug af skydevåben.

Skud efter dramatisk biljagt
Skudepisoden fandt sted den 1. april som afslutning på en dramatisk jagt på biltyven gennem Københavns gader. Den 28-årige politibetjent affyrede på Røde Mellemvej et skud mod den jævnaldrende biltyv, der blev ramt i hjertet og kort efter døde af blodtab.

Statsadvokaten har afgjort, at betjenten under affyringen af skuddet handlede i nødværge, fordi den 28-årige biltyv på det tidspunkt allerede havde forsøgt at påkøre en politiassistent på Istedgade, havde påkørt en betjent og to civile på Amagerbrogade. Og endelig var politibetjenten selv ved at blive påkørt på Røde Mellemvej, påpeger statsadvokaten.

Kritik af afgørelse i klagenævnet
Det er imidlertid ikke alle i politiklagenævnet, som er enige med statsadvokaten i at afslutte sagen. Et medlem af nævnet mener nemlig ikke, at der var tale om nødværge, da politibetjenten skød, skriver Ritzau.

Desuden mener medlemmet, ifølge Ritzau, at det principielt bør være op til domstolenes afgørelse, om betjenten skal være straffri i en situation, der var præget af »skræk eller ophidselse«.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce