0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Advarselslamperne var tændt i sag om barnedrab

Allerede for ti år siden blev den 32-årige mand, der i dag risikerer tidsubestemt forvaring for barnedrab, erklæret farlig. Dengang dræbte han også sit spædbarn.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Såvel Retslægerådet som retten ignorerede for ti år siden alle advarselslamper, da den 32-årige HN blev idømt seks års fængsel for at have mishandlet sin otte uger gamle datter, Nicoline, fra et tidligere ægteskab til døde.

Det afsløres i tidligere psykiatriske erklæringer om manden. Han er farlig og kan gøre det igen, lød advarslerne dengang.

Datter tævet ihjel
I dag risikerer HN ved et nævningeting i Viborg at blive idømt en tidsubestemt straf for i januar at have tævet sin tre uger gamle datter, Caroline, ihjel.

Embedslægen foreslog allerede efter barnedrabet for ti år siden, at manden skulle idømmes forvaring på ubestemt tid for at forhindre, at han på ny skulle »bringe andres liv (...) i fare«.

Såvel Retslægerådet som retten overhørte imidlertid psykiaternes advarsler mod den ekstremt farlige mand og deres råd om, at han burde indsættes i forvaring på ubestemt tid.

Derfor blev han idømt en normal fængselsstraf og kom til at afsone på normale vilkår og dermed prøveløsladt allerede efter tre år.

Uden for rækkevidde
»Massiv karakterafviger og uden for behandlingsmæssig rækkevidde«. Sådan lød de essentielle vurderinger af den 32-årige.

Hvis han i dag igen dømmes for at have mishandlet sit andet spædbarn ihjel med afsindig vold, vil anklageren, vicestatsadvokat Karin D. Thostrup, kræve ham idømt forvaring på ubestemt tid.

Manden er ikke sindssyg, evnesvag eller stofmisbruger, men umoden, selvcentreret og med psykopatiske karaktertræk.

Sådan blev han allerede karakteriseret i en mentalerklæring for ti år siden. Og erklæret »til fare for sine omgivelser«.

Appel om frifindelse
Under den aktuelle nævningesag har han erklæret sig uskyldig i datterens voldsomme død efter mishandling i hjemmet i Silkeborg. Han har i stedet for rettet mistanken mod moderen, der brød sammen under vidneafhøringen i sagen.

Hans forsvarer, advokat Peter Hjørne, appellerede til nævningene om frifindelse. »Der er reelt ikke ført beviser for, at han er skyld i barnets død. Mistanken kunne juridisk set lige så godt have været rettet mod moderen«, sagde han.

Da den 32-årige HN fik det sidste ord i sagen, proklamerede han henvendt til nævningene, at han med hånden på Bibelen ville bevidne, »at jeg ikke har slået min datter ihjel«.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce