0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Cafepenge fredet

Forbedringer for handikappede studerende og studerende med børn hænger i en tynd tråd. SU-partierne har svært ved at blive enige om, hvordan de skal skaffe pengene.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Gymnasieelever og andre unge studerende, der bor hjemme, kan ånde lettet op. Regeringen har opgivet at skære i de såkaldte cafepenge for at skaffe penge til at hjælpe handikappede studerende og studerende med børn.

»Jeg har skrottet tanken, fordi vi lægger vægt på at fastholde bred politisk opbakning til SU-lovgivningen«, siger undervisningsminister Ulla Tørnæs (V).

»Min konklusion er, at det ikke er muligt at holde den brede opbakning, hvis vi rører ved cafepengene«.

Unge hjemmeboende mellem 18 og 20 år, som går på en ungdomsuddannelse, får mellem 1.382 og 2.177 kr. om måneden, afhængigt af forældrenes indkomst.

»Mit mål var at reducere cafepengene for at bruge pengene på noget af det, vi er enige om, at vi gerne vil«, siger Ulla Tørnæs.

S-tilfredshed
Socialdemokratiet er tilfreds med retræten.

»Det er rart, at regeringen er blevet klogere. Der er ingen grund til at tage fra de unge, der har mindst«, siger uddannelsesordfører Carsten Hansen (S).

De radikale undrer sig til gengæld.

»I det mindste burde ministeren have prøvet forslaget mere af i det åbne rum i stedet for bare nogle sonderinger bag lukkede døre«, siger uddannelsesordfører Margrethe Vestager (R).

Partierne bag det eksisterende SU-forlig er enige om at forbedre SU'en for handikappede og for studerende med børn, samt hjælpe studerende, som kommer urimeligt i klemme med tilbagebetaling af SU. Regeringen vil skaffe 75 mio. kr. ved at regulere SU'en for alle mindre end hidtil. Problemet er bare, at der heller ikke er stor begejstring for det forslag i SU-kredsen.

»Der er ingen grund til at tage pengene i SU-systemet. Det er ærgerligt, at regeringen er så fastlåst på at fodre hunden med dens egen hale«, siger Carsten Hansen.

Mælken sikret
Tørnæs erkender, at jublen er til at overse.

»Men jeg synes faktisk, at det er en god og skånsom måde at frigøre midler på, fordi ingen får mindre i SU, og man kan fortsat købe lige så mange liter mælk som i dag«, siger Ulla Tørnæs.

Også de radikale er skeptiske. Fordi det vil skabe større forskel mellem SU-modtagere og andre.

»Det kan godt være, at man kan købe lige så meget mælk. Men andre får efterhånden også råd til yoghurt til morgenmaden«, siger Margrethe Vestager.

SU-partierne mødes igen i dag for at forsøge at blive enige. Det skal de være, hvis ændringerne skal blive til noget.

»Hvis vi ikke kan blive enige om finansieringen, så sker der bare ingenting«, siger Ulla Tørnæs.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce