0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ole Krarup er spidskandidat igen

Juraprofessor Ole Krarup er igen spidskandidat til EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU. De to kvinder Ditte Staun og Karina Rohr Sørensen blev nummer to og tre.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jensen Morten Bjørn
Foto: Jensen Morten Bjørn
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, Ole Krarup, blev topscorer, da bevægelsen søndag valgte tre spidskandidater til Europa-Parlamentsvalget 2004.

Færre danske medlemmer
Bevægelsen har i øjeblikket kun et medlem af parlamentet, og Ole Krarup siger efter valget, at der skal kæmpes for at bevare mandatet, fordi det danske antal medlemmer skæres ned fra 16 til 14.

»Der er altid en risiko for, at man ryger ud, for der er hård kamp om mandaterne, men på den anden side har vi sjældent haft så god en dagsorden. Med debatten om EUs nye forfatning kan vi virkelig aktivere den danske unionsmodstand, og jeg tror at vi vil få gavn af en høj stemmeprocent«, siger Ole Krarup til Ritzau.

Dermed lægger han op til, hvad der vil blive de to vigtigste opgaver for Folkebevægelsen mod EU det kommende år. Valget til parlamentet og kampen for et nej, når den nye EU-forfatning skal til afstemning blandt danskerne.

To kvinder nummer to og tre
De to kvinder Ditte Staun og Karina Rohr Sørensen, der begge er talspersoner for Folkebevægelsen, kom ind på henholdsvis en anden og en tredjeplads på listen.

26-årige Ditte Staun kommer fra Skive og læser statskundskab på Aarhus Universitet. Hun stillede også op for Folkebevægelsen ved parlamentsvalget i 1999.

Karina Rohr Sørensen er socialrådgiver i København og har været medlem af Folkebevægelsen mod EU siden 1996.