0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

S er ikke vrede - de er skuffede

Socialdemokratiet er ikke vrede over, at de ikke er med i aftalen om næste års finanslov. De er skuffede. Det siger partiets finanspolitiske ordfører, Nicolai Wammen, som kalder det brandærgerligt, at regeringen valgte at indgå et smalt forlig med Dansk Folkeparti.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Vi ville gerne have lavet finanslov med regeringen, hvor vi sammen kunne have lavet en aftale, der sikrede flere politifolk uden store sociale nedskæringer og en længere arbejdsløshedskø«, siger Socialdemokraternes finanspolitiske ordfører Nicolai Wammen efter at regeringen lørdag formiddag havde forhandlet næste års finanslov på plads med Dansk Folkeparti.

Han siger, at årets finanslov vil få alvorlige konsekvenser for samarbejdet i Folketinget.

Ikke første gang
»Det er tredje gang i træk, at Thor Pedersen laver den store aftale med Pia Kjærsgaard udenom Folketingets øvrige partier. Det beklager vi, for vi havde gerne set en bred aftale. Sammen med de forligsbrud, som regeringen også laver, tegner det billedet af en utroværdig regering, og det gør vilkårene for et godt samarbejde i dansk politik sværere«, siger Nicolai Wammen.

Han afviser samtidig regeringens beskyldninger om, at Socialdemokratiet kun ville være med til de dele, som kostede penge, mens partiet afviste betale for festen.

»Vi har fremlagt helt konkrete forslag til finansiering, men dem har Thor Pedersen blankt afvist. Derfor er det regeringen, der ikke har haft vilje til brede forlig«, siger Nicolai Wammen.

SF også skuffede
SF's finanspolitiske ordfører, Ole Sohn, betegner finansloven som "sort".

»Det er de arbejdsløse og børnefamilierne, der holder for, og finansloven skaber øget arbejdsløshed, fordi byfornyelsen og hjemmeserviceordningen slås i stykker«, siger Ole Sohn.

Han kritiserer samtidig, at der ikke gøres mere, for at få flere i arbejde.

»Finansloven er fuldstændig blottet for initiativer overfor arbejdsløsheden, der er det størst stigende problem i samfundet«, siger Ole Sohn.

SF beklager, at regeringen valgte det smalle forlig, da partiet gerne ville have været med til at styrke både politi og Kriminalforsorgen. Men det skulle ikke være på bekostning af sociale nedskæringer.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce