0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Advokat: Staten så stort på Thuleboere

Fangerne i Nordgrønland fik intet valg, da de fik besked om at flytte. Regeringen var kun optaget af at opfylde USA's ønsker, mener Thuleboernes advokat.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Thuleboerne er blevet ofre for et storpolitisk magtspil, hvor den danske stat bevidst har tilsidesat de nordgrønlandske fangeres rettigheder for at tækkes USA.

Sådan et billede tegnede advokat Christian Harlang i går i Højesteret. Det indgik i anden del af hans procedure i Højesteret i den sag, som Thuleboerne har anlagt mod staten for at få deres gamle fangstområde og boplads tilbage.

»Eskimoerne fik ikke noget valg«
»Her har vi en eskimobefolkning, som ikke havde noget valg. Man gav den ingen mulighed for at komme til orde. Beslutningen om, at den skulle flytte, var truffet i København. Det var et diktat«, sagde Thuleboernes advokat.

27 fangerfamilier fik i 1953 besked på at flytte fra deres gamle boplads. To år tidligere havde USA anlagt sin kolossale base lige ved siden af, og nu ville amerikanerne opsætte antiluftskyts tæt ved grønlændernes tørvehuse.

Ifølge Christian Harlang skete flytningen, efter at de danske myndigheder i årevis havde ladet hånt om Thuleboernes rettigheder for at tilgodese amerikanernes ønsker. Dele af fangstområdet var blevet inddraget til en vejrstation og siden til basen.

»Det ville aldrig ske i Danmark«
»Kan man tænke sig, at sådan noget kunne finde sted i det egentlige Danmark? Umuligt. Men det kunne finde sted 6.000 kilometer herfra i Nordgrønland«, sagde advokaten.

Han mente, at den danske regering havde sat sig ud over de statsretlige regler ved - af indenrigspolitiske årsager - at hemmeligholde oplysningerne om basens område og placering for Folketinget. »USA ville noget, og regeringen bøjede sig. Folketinget fik ikke at vide, hvad det drejede sig om. Det var en total kortslutning af det statsretlige system«, erklærede advokaten.

»Ikke fangstdyr nok på ny boplads«
Thuleboernes nye by blev anlagt i Qaanaaq, 100 kilometer nord for den gamle boplads. Men her havde der ifølge Christian Harlang aldrig været fangstdyr nok til at ernære befolkningen.

»Det var ikke et bæredygtigt område for en så stor befolkning. Det ses også af den fattigdom, der bredte sig«, sagde advokaten.

Han mener, at Thuleboerne nyder beskyttelse som en folkestamme ifølge en konvention om oprindelige folk fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO). Konventionen siger, at folkestammer skal have deres jagtområder tilbage, hvis de fordrives fra dem.

Men i 2001 gav ILO den danske stat medhold i, at Thuleboerne ikke er en selvstændig folkestamme, men at hele den grønlandske befolkning udgør et samlet oprindeligt folk.

Sagen fortsætter onsdag med procedure fra statens advokat.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce