Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Frandsen Finn
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Thuleboere tabte i Højesteret

Thuleboerne og deres advokat, Christian Harlang, led et svidende nederlag i Højsteret fredag, da retten enstemmigt stadfæstede Østre Landsrets dom fra 1999. Det betyder, at Thuleboerne må nøjes med den erstatning på omkring 1,7 millioner kroner, som de fik dengang.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Højesteret stadfæstede fredag Østre Landsrets dom fra 1999 i Thulesagen.

Det betyder, at Thuleboerne og deres efterkommere ikke får mere i erstatning end de cirka 1,7 millioner kroner tilsammen, som landsretten tilkendte dem for fire år siden. De fik heller ikke medhold i deres krav om at kunne vende tilbage til deres gamle boplads ved Thule Air Base (Uummannaq).

De syv dommere i Højesteret var enige om afgørelsen.

Thuleboernes havde krævet en kollektiv og individuel erstatning på ialt 235 millioner kroner for tvangsflytningen i 1953.

Ikke et selvstændigt folk
Ifølge Højesteret er Thulestammen ikke et selvstændigt folk i Grønland og har derfor heller ingen selvstændige rettigheder.

Dommen slår også fast, at Thuleboerne ikke har ret til at vende tilbage til den gamle boplads ved Thule af hensyn til den danske forsvarsaftale med USA fra 1951. Det var den aftale om at opføre en amerikansk militærbase ved Thule, der førte til tvangsflytningen af de grønlandske fangerfamilier.

Forflyttelsen i 1953 til Qaanaaq 140 kilometer længere mod nord gjaldt godt 130 fangere, som fik fire dage til at forlade deres boplads i Uummannaq.

Thuleboerne har på forhånd sagt, at hvis de taber sagen i Højesteret, vil de indbringe den for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Landsstyret er skuffet
Grønlands landsstyreformand Hans Enoksen (Siumut) er skuffet over afgørelsen.

»Når man tænker på, at Danmark som demokratisk land altid har forsvaret menneskerettigheder, er det en stor skuffelse, at det er endt sådan«, siger Hans Enoksen til Grønlands Radioavis.

Han lover, at Hjemmestyret vil bakke op, hvis Thuleboernes organisation Hingitaq 53 går videre til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol med sagen.

»Det vil være en sag, som hele Grønland står bag«, siger Hans Enoksen.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden