0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hver dag findes nye giftgrunde

Trods bred interesse for nye renseteknikker har VK-regeringen og Dansk Folkeparti skåret teknologipulje ned til en tredjedel.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Sjørup Thomas
Foto: Sjørup Thomas

Der er forurenede grunde overalt i Danmark. Her ved en børnehave på Frederiksberg. - Arkivfoto: Thomas Sjørup

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Landets politikere er enige om, at hvis oprensningen af Danmarks mange giftgrunde skal ske billigst muligt, så skal der udvikles og testes nye teknologier.

Staten støtter den slags med en teknologipulje under Miljøstyrelsen. Af en redegørelse fra miljøminister Hans Christian Schmidt (V) fremgår det, at »bevillingen er cirka fem millioner kroner per år«.

Hvad der ikke fremgår er, at VK-regeringen og Dansk Folkeparti som et led i en generel barbering af Miljøstyrelsen har valgt at skære beløbet ned fra 15 til de 5 millioner kroner.

Miljøordfører Jørn Dohrmann fra Dansk Folkeparti - VK-regeringens hovedpartner på miljøområdet - siger, at staten skal overtage håndteringen af de forurenede grunde fra amterne, og at der skal bruges flere penge på teknologi. Han er irriteret over, at Vestsjællands Amt har »hængt folk ud« ved at offentliggøre mistanker om forurening, og at undersøgelserne ofte går for langsomt:

Stor forskel blandt amter
»Der er stor forskel på, hvordan man behandler miljøsager i amterne. De har overhovedet ikke forstået, hvad det handler om«.

Så Dansk Folkeparti kræver en centralisering?

»Ja, staten må overtage opgaven, så miljøministeren hæfter for, hvad det offentlige gør. Og så bør der satses mere på forskning og udvikling af billigere teknologier«.

Men Miljøstyrelsen har stort set ikke penge tilbage til forskning og udvikling?

Mest miljø for pengene
»Vi må se på, hvordan vi får mest miljø for pengene, så vi kan rense hurtigere og bedre. Det kan vi udvikle sammen med andre lande«.

Kræver det ikke, at Miljøstyrelsen har mandskab til at koordinere det med udlandet?

»Jo, men så må vi have en beregning af, hvad der skal til. Det eneste, vi ved, er, at det koster over ti milliarder kroner at rense op. Spørgsmålet er, hvad vi kan være behjælpelig med. Jeg mener, at det er vigtigt at komme på banen med mere forskning«.

Dansk Folkeparti har selv lagt stemmer til, at Miljøstyrelsen mandskabsmæssigt er nede på niveauet fra Per Stig Møllers (K) tid som miljøminister i starten af 1990'erne?

»Vi skal have at vide, hvordan opgaven kan løftes. En regning på 10,4 milliarder kroner. Det er nyt«.

At beløbet vokser, i takt med at amterne finder flere grunde, kan vel ikke overraske?

»Nej, men vi må have mere miljø for pengene. Flere mandskabstimer i et ministerium løser ikke det her«, siger Jørn Dohrmann.

Populær pulje
Lederen af amternes Videnscenter for Jordforurening, Lars Kaalund, glæder sig over, at Dansk Folkeparti vil have mere udvikling, for Miljøstyrelsens teknologipulje er populær.

»Der er rift om midlerne. De bliver brugt rub og stub«, siger Lars Kaalund og påpeger, at erfaringerne straks bliver høstet og brugt af private entreprenører og rådgivende ingeniører.

SF's miljøordfører, Jørn Jespersen, opfordrer regeringen til at se problemet i øjnene og afsætte flere penge til udvikling af teknologi og oprensning. At Dansk Folkeparti vil satse mere på forskning og udvikling, kan han ikke tage alvorligt.

Til kaffe og kage hos ministeren
»Dohrmann har ofte vidtgående forslag - indtil han har været ovre til kaffe og vaniljekranse hos miljøministeren«, siger Jespersen.

Udvikling og test af nye teknologier vil gavne både det offentlige og det private. Skatteyderne hænger på regningen på 14.000 giftgrunde - i det omfang de bliver renset. Af de 14.000 grunde kan grundvandet været truet på de 4.000, mens resten, 10.000 jordlodder, kan dampe af og måske skade planter, dyr og mennesker.

Miljøstyrelsen konkluderer i en statusredegørelse - fem år efter den seneste jordforureningslov - at loven i det store hele fungerer efter hensigten.

Ikke desto mindre skal renseteknikkerne forbedres, der skal prioriteres bedre mellem oprensningerne, og så skal kortlægningen af giftgrundene ske på en måde, der i højere grad tager hensyn til ejerne. De risikerer at tabe penge, fordi deres jord - måske uberettiget - står på en sort liste.

Miljøordfører Eyvind Vesselbo (V) siger, at »det først nu står klart for enhver«, hvor stort problemet er. Han vil arbejde for, at forurenet jord bliver »højt prioriteret i kommende finanslove«.