0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Storstilet dansk fragt af våben til diktaturer

I strid med internationale regler transporterer danske rederier våben til diktaturer i stor stil. Især mindre rederier lever af at fragte det farlige gods. Justitsminister Lene Espersen (K) griber ind med ny lov.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Militær og politi i Sydamerika, Mellemøsten og Fjernøsten benytter våben, som danske rederier fragter til dem. Transporten sker i stor stil.

Det fremgår af udkastet til et nyt lovforslag, der skal gribe ind mod våbentransporterne.

Små rederier med våben som specialitet
Forsvarsministeriet siger på baggrund af flere kilder, at »der er en betydelig dansk deltagelse i transport af våben«.

Samtidig oplyser Danmarks Rederiforening, at en række mindre danske rederier har »specialiseret sig i transport af farligt gods, herunder våben og ammunition«.

Våbnene havner ifølge rederiforeningen hos militær, politi og regeringer i forskellige lande i Sydamerika, Fjernøsten og Mellemøsten.

Nu bliver loven ændret
Men nu skal det skal være slut med, at skibe fra danske rederier ustraffet kan sejle våben til diktaturer og andre stater, der ifølge international lov ikke må modtage våben.

Justitsminister Lene Espersen (K) har netop sendt første udkast til et lovforslag til høring.

Forslaget forbyder danske rederier at fragte våben mellem tredjelande. Det er i øjeblikket lovligt, mens det er forbudt at udføre våben fra Danmark til lande, der er omfattet af international embargo.

Den ny lov kommer efter en række sager, hvor danske rederier er blevet anklaget for at sejle våben og andet militært udstyr til diktaturstater som Sudan, Burma, Kina og Congo.

Omfattende undersøgelse
Flere ministerier har deltaget i en omfattende undersøgelse af våbentransporten, som nu munder ud i et lovforslag.

»Det er vigtigt, at danske transportører ikke ustraffet kan medvirke til transport af våben til lande, der er omfattet af en international våbenembargo...Jeg forventer, at fremsætte lovforslag på området i løbet af februar«, siger Lene Espersen i en pressemeddelelse.

Forslaget går ifølge ministeriet længere end FN's regler, som kun forbyder transport af skydevåben til de embargoramte lande.

De danske regler skal gælde for alle slags våben og krigsmateriel.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce