0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bibliotek på Nørrebro plaget af vold

Flere voldelige episoder mod brugerne på Blågårdens Bibliotek på Indre Nørrebro får nu Københavns Rådhus til at hyre opsynsmand. Et vagtværn kan komme på tale, siger borgmester.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den seneste tids hærværk og overfald på Indre Nørrebro får nu Københavns Rådhus til at reagere.

En række forvaltningschefer vil hurtigst muligt mødes for at koordinere indsatsen. Og kultur- og fritidsborgmester Martin Geertsen (V) har besluttet at ansætte en opsynsmand, der allerede fra fredag skal holde øje med Blågårdens Bibliotek.

Chikane
Ifølge rådhuset chikanerer omkring 40 unge personale og brugere på biblioteket, og torsdag holdt bibliotekets medarbejdere møde, fordi de føler sig utrygge.

Imens lød meldingen på bibliotekets telefonsvarer: »Grundet den sidste tids uro holder vi lukket i dag«.

Medarbejdermødet fik Martin Geertsen til at reagere:

»Situationen omkring biblioteket eskalerede så sent som i lørdags, hvor der var et opløb af unge, og det endte med, at en af brugerne blev overfaldet. Og der foreligger nu en politianmeldelse. Så nu har vi ansat en opsynsmand, der kender miljøet og er lidt bredskuldret, så han kan forhindre chikane og overfald«.

Vagtværn kan komme på tale
Martin Geertsen mener, at et egentlig vagtværn kan komme på tale, »hvis der igen sker en eskalering af voldsomhederne på kommunens kulturinstitutioner på Nørrebro. Jeg vil ganske enkelt ikke acceptere, at personale og brugere bliver udsat for vold og trusler«.

Det sker efter flere episoder af hærværk og vold i de seneste måneder på blandt andet medborgerhuset på Kapelvej og enkelte skoler i området.

Desuden bad kulturborgmesteren torsdag overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S) om at tage kontakt til de borgmestre, der har byens social-, integrations- og uddannelsespolitik som deres ansvarsområde.

»De skal koordinere deres økonomiske ressourcer for at gøre noget ved den nuværende uholdbare situation«, siger Martin Geertsen.

Forvaltninger drøfter situationen
Henvendelsen fik overborgmester Jens Kramer Mikkelsen til at tage affære.

Han har nu bedt de berørte forvaltninger om at mødes for at diskutere, hvordan problemerne kan løses.

Han understreger samtidig, at kulturinstitutioner som biblioteker, idrætsforeninger og medborgerhuse ikke alene kan løse problemerne med de omkring 40 utilpassede unge på Indre Nørrebro.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce