0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sparekrav til F-16-fly kan få konsekvenser for indsats

Jagerpilot advarer politikerne mod at skære markant i antallet af kampfly.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Flyvevåbnet skal i fremtiden klare sig med færre kampfly. Det er der enighed om både politisk og i forsvarets ledelse op til forårets forhandlinger om en gennemgribende reform af dansk forsvar.

»Jeg er ikke i tvivl om, at vi ender med færre F-16-fly«, siger formanden for Folketingets Forsvarsudvalg, Helge Adam Møller (K).

Barbering med konsekvenser
I dag har flyvevåbnet 62 F-16-fly eller tre eskadriller. Ifølge et internt notat fra Flyvestation Ålborg har forsvarschefen foreslået at skære antallet ned til to eskadriller og omkring 40 kampfly.

Også Socialdemokratiet og de radikale vil skære markant i antallet af F-16-fly. S vil ikke sætte tal på, mens R mener, at der kan skæres helt ned til omkring 30 fly.

Men en så markant barbering af kampflyene vil medføre, at Danmark må neddrosle sit internationale engagement, mener jagerpilot Jacob Barfoed fra Eskadrille 730.

»Det antal fly, vi har nu, er nødvendigt for at kunne stille med de 12 fly internationalt, som nu er tilmeldt NATO's udrykningsstyrke«, siger Jacob Barfoed.

Ikke mere koldkrig
Barfoed forstår ikke politikernes sparekrav, fordi flyvevåbnet efter hans opfattelse har gennemgået den nødvendige omstilling til nutidens trusselsbillede:

»Der er ikke noget koldkrigsforsvar tilbage. Vores eneste nationale beredskab er rettet mod terror«.

Jacob Barfoed har beregnet, at det som tommelfingerregel kræver fem fly, hver gang man vil udsende et. Det er nødvendigt for at kunne udskifte fly og piloter samt sørge for uddannelse og træning af piloter og det hjemlige beredskab.

Skepsis blandt politikerne
Den regnemodel mødes med skepsis på Christiansborg - hvor ingen dog ønsker at neddrosle det internationale engagement.

»Det kan simpelt hen ikke være rigtigt, at vi skal have 70 fly for at stille med 12. Dér må jeg som politiker sige, at det er bare ikke effektivt nok. Så får vi ikke nok for pengene«, siger forsvarsordfører Morten Helveg Petersen (R).

DF: Piloterne ved hvor skoen trykker
Mere lydhørhed er der hos Dansk Folkeparti.

»Vi er tilbøjelige til at lytte meget til, hvad piloterne siger. De ved jo, hvor skoen trykker«, siger forsvarsordfører Peter Skaarup (DF).

»Og vi er altså ikke parate til bare at lægge os fladt ned og helt opgive forsvaret af dansk territorium«.

Vil ikke tage stilling til evt. lukning
Udsigten til færre fly har skabt lokalpolitisk frygt for, at enten flyvestationen i Ålborg eller den i Skrydstrup skal lukkes. Den del vil politikerne slet ikke tage stilling til endnu.

»Vi skal have strukturen på plads før logistikken. Men vi skal ikke have et eneste militært etablissement mere, end der er behov for. Vi skal turde træffe ubehagelige beslutninger«, siger Helge Adam Møller.

Regeringen ventes at præsentere sit forslag til fremtidens forsvar i slutningen af januar.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce