0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Far på barselsstuen

Danmarks største fødested, Hvidovre Hospital, inviterer alle fædre til at overnatte med mor og barn. Og så sparer det tilmed penge.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

José Lobao i sovesofaen og Rosario Araujo nyder den fred, de har på enestuen sammen med deres nyfødte dreng, der skal hedde Joel. - Foto: Jacob Ehrbahn

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

En fødsel skal være en familiebegivenhed, hvor begge forældre fra starten inddrages i forholdet til det lille barn.

Det er filosofien bag et tilbud på Hvidovre Hospital, hvor alle barselsstuer nu er indrettet som enestuer med en stående invitation til fædrene om at blive og overnatte i op til to døgn.

Hidtil har de kvinder, som føder på hospitalets fødegang, kunnet risikere at blive flyttet til en to- eller firesengsbarselsstue.

Liggetid for fødende skåret et døgn ned
Derimod har de ambulant fødende - der i princippet også kan blive i op til 24 timer - og de fødende på hospitalets fødeklinik hele tiden haft tilbuddet om enestuer og dermed en mulighed for, at fædrene kunne overnatte.

Prisen for den nye 'luksus' er, at den normale liggetid for fødende fra fødegangen er skåret ned fra tre døgn til to overnatninger, hvis der ikke er komplikationer i forbindelse med fødslen.

»Vi har reduceret antallet af senge fra 32 til 27 for at få enestuer til alle. Det betyder, at vi er nødt til at skære i liggetiden, og at vi samtidig har kunnet spare lidt på normeringen af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter«, siger ledende overlæge på gynækologisk-obstetrisk afdeling på Hvidovre Hospital Peter Hornnes.

Han forventer også, at fædrene kan hjælpe med praktiske ting, men afviser, at det nye familietilbud i virkeligheden er en skjult besparelse.

»Der er en besparelse, men den er helt åben. Og nogle af de kræfter, der frigøres, vil blive brugt til undervisning og information til de nybagte forældre«, siger han.

Ingen garanti om 'aktiv fødsel'
Tilbuddet til gravide og fødende har på det seneste været i offentlighedens søgelys, blandt andet i forbindelse med et nyt notat fra Sundhedsstyrelsen, der har undersøgt, hvordan landets fødesteder lever op til de nationale anbefalinger på området.

Peter Hornnes erkender, at heller ikke Hvidovre Hospital kan garantere, at en kvinde i 'aktiv fødsel' hele tiden har en jordemoder ved sin side - et af de punkter, som Sundhedsstyrelsen specielt kritiserede.

»Men det handler ikke om besparelser. Det er et udtryk for, at vi ikke har jordemødre nok. I dag har vi for eksempel måttet besætte nogle af de normerede jordemoderstillinger med sygehjælpere eller social- og sundhedsassistenter«, siger Peter Hornnes.

Hvidovre Hospital er med over 5.000 fødsler om året landets største fødested.

Langt de fleste føder på fødegangen, mens 1.690 sidste år fødte enten ambulant eller på fødeklinikken, der er en anden mulighed for de fødende, som på forhånd forventes at få en ukompliceret fødsel.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce