0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hvorfor stiger billetpriserne?

De ansvarlige politikere har travlt med at forklare, hvorfor det er de andres skyld, at priserne stiger. Bag diskussionen findes et indviklet system med flere forskellige tilskud. Få svar på de centrale spørgsmål her.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hvorfor er billetpriser til tog og busser steget?
Priserne bliver reguleret hvert år i januar.

I de forudgående år er priserne steget med omkring seks procent i hovedstadsområdet, hvilket er cirka dobbelt så meget som priserne i al almindelighed. Det skyldtes, at Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) har måtte acceptere nogle dyrere kontrakter med de private busselskaber.

Kontrakterne bliver sendt i udbud med fem-seks-syv års mellemrum. Og i første halvdel af 1990'erne var kontrakterne meget billige.

Hvorfor stiger priserne med omkring 12 procent netop nu?
Igennem de seneste år har staten givet de amtslige busselskaber og DSB et statstilskud på 360 millioner kroner om året for at holde priserne i bus og tog nede.

Det besluttede regeringen og Dansk Folkeparti for halvandet år siden at stryge og i stedet bruge pengene på at forbedre de nedslidte jernbaner. HUR fik 100 millioner kroner i statstilskud. Stigningen på 12 procent giver netop 100 millioner kroner ekstra i billetindtægter.

Hvem bestemmer billetpriserne?
De bliver bestemt i de amtslige trafikselskaber. For hovedstadens vedkommende af HUR, der består af Københavns og Frederiksberg Kommune plus Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amt.

Hvorfor kan HUR så ikke bare gøre det billigere?
Det kan HUR også. Skattestoppet, som regeringen indførte, da den tiltrådte i 2001, begrænser muligheden for at hæve skatterne.

Hvis et amt hæver skatten, så skal andre amter sætte skatten tilsvarende ned. Amterne kan så vælge at prioritere den kollektive trafik på bekostning af andre udgiftsområder. F.eks. sundhedsvæsnet eller gymnasierne.

Hvad vil det koste at gøre busser og tog gratis?
Danskerne betaler seks milliarder kroner for billetter, klippekort og pendlerkort om året. I hovedstadsområdet med 1,8 millioner indbyggere betaler kunderne 2,5 milliarder kroner for at køre med tog og bus.

Det vil ifølge Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) koste 1,75 milliarder kroner at gøre busserne gratis, fordi nogle udgifter til for eksempel billetautomater, kontrol og administration forsvinder.

Det vil altså koste hver borger 1.000 kroner at indføre gratis offentlig transport. Det kan enten hentes hjem gennem en skattestigning eller ved besparelser andre steder for eksempel på sundhedsvæsenet.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce