0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Skibus kørte alt for stærkt

Den forulykkede danske skibus kørte mindst 100 km/t, hvor man må køre 80 km/t, siger tysk politi. Tre personer er ifølge TV-Avisen fortsat i livsfare efter ulykken, der kostede tre kvinder livet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

Samtlige passagerer i bussen blev kvæstet ved den voldsomme ulykke natten til lørdag. - Foto: Jens Meyer

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Pressetalsmand for det tyske politi i Jena, Steffi Chmelick, oplyser søndag til flere danske medier, at den forulykkede danske skibus formentlig har kørt mellem 100 og 110 kilometer i timen.

Det bekræfter bussens fartskriver ifølge politiet. Den tilladte hastighed på strækningen er 80 km/t.

Tre i livsfare
Ifølge TV-Avisen svæver tre personer fortsat i livsfare efter ulykken, der dræbte tre kvinder og sårede samtlige øvrige passagerer i bussen, 43 personer.

Hovedparten af de kvæstede danskere vil blive fløjet hjem i morgen, oplyser underdirektør Jakob Bender fra Europæiske Rejseforsikring A/S, der har chartret et specialfly til opgaven.

Fem-ti hårdt kvæstede
Der er kun nogle få danskere, som er så hårdt kvæstede, at de må blive på de tyske hospitaler en tid endnu, oplyser underdirektøren.

»Der er mellem fem og ti personer, der er meget hårdt medtagede, og nogle af dem kan ikke flyttes på nuværende tidspunkt«, siger Jakob Bender.

Mange har det skidt psykisk
Underdirektøren ønsker ikke at gå i detaljer med, hvordan de mest hårdt medtagede er kvæstet, men han oplyser, at sammenstødet var meget voldsomt, og at alle kom fysisk til skade i et eller andet omfang.

»Derfor er der ikke bare tale om knubs, men om mange brækkede lemmer, ligesom alle er psykisk påvirkede af ulykken«, siger Jakob Bender, der selv har set journalerne for de mange kvæstede.

Liggebussikkerhed undersøges
Brancheorganisationen Danske Busvognmænd lover efter ulykken at gå foran for mere sikkerhed i liggebusser, hvis en teknisk rapport fra ulykken peger på, at der kan gøres mere for sikkerheden.

Rådet for Større Færdselssikkerhed kan dog ikke umiddelbart få øje på, hvordan sikkerheden kan skærpes yderligere i liggebusser.

Rejsebureau vil fortsat køre med liggebusser
Ulykken får ikke rejsearrangøren Højmark Rejser i Ringkøbing til at droppe den form for transport af skiturister.

»Sovebusserne er testet sikkerhedsmæssigt og lovlige, men det her kan godt få os til at opfordre til, at man endnu engang ser på det forsvarlige i sovebusser«, siger direktør Bjarke Hansen.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce