0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Afgift på fosfor skal redde vandmiljøet

Regeringen vil ikke afvise, at der kommer afgift på fosfor som et led i Vandmiljøplan III, men miljøministeren forsikrer, at pengene kommer tilbage til landbruget og skattestoppet dermed overholdes.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Rasmus Baaner
Foto: Rasmus Baaner

Nedbringelsen af fosfor skal sikre et bedre miljø. - Foto: Rasmus Baaner

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I den kommende vandmiljøplan er det ikke kvælstof, men fosfor, der står for tur.

Regeringen er åben for, at der kommer afgifter på fosfor for at nedbringe forbruget. Det skal sikre et bedre vandmiljø, men en eventuel afgift vil ikke være et brud på skattestoppet.

»Sådan en miljøafgift lever selvfølgelig op til de spilleregler regeringen bruger, når vi taler om afgifter. Nemlig, at den bliver tilbageført krone for krone«, siger miljøminister Hans Christian Schmidt.

Landbruget tager positivt imod udsigten til fosforafgifterne, under forudsætning af at pengene kommer tilbage til landbruget, vel at mærke.

»Det er vigtigt for os, at en eventuel afgift giver et skulderklap til dem, som starter først og når længst«, siger næstformanden i Dansk Landbrug, Henrik Høegh, til Radioavisen.

Det kan landmændene være ret sikre på.

»Der vil ikke blive tale om, at vi kan blive fanget på en diskussion om, hvorvidt vi har svigtet skattestoppet«, forsikrer fødevareminister Mariann Fisher Boel.

Kvælstofindgrebe skal virke
Til gengæld ser det ikke ud til, regeringen vil regulere udledningen af kvælstof. Fokus er retet helt mod fosfor.

»Med hensyn til kvælstofudledningen må vi lade tiden arbejde, mens landbrugets tab af fosfor er et problem, der kalder på handling her og nu. Der er overskud af fosfor i de danske marker, og det er stigende«,siger Hans Christian Schmidt (V) på et pressemøde om Vandmiljøplan III.

Ingen tidsfrist
Hverken fødevareministeren eller miljøministeren ville sætte dato på, hvornår den endelige vandmiljøplan skal være færdigforhandlet.

Oppositionspartierne i Folketinget frygter, at regeringen forhaler tiden, så det ikke bliver muligt at vedtage en plan med virkning fra årsskiftet 2004/2005. Derfor har de ønsket en stram tidsplan.

»Hvis vi satte en tidsfrist, ville vi afskære os fra at svare på alle mulige tricky spørgsmål, men det skal ikke vare halve år«, siger Mariann Fischer Boel.

Regeringen ved ikke hvad den vil
I Danmarks Naturfredningsforening (DN) mener man, at planen er for ukonkret.

»Det er små skridt i en retning, der sandsynligvis er rigtig. Det store problem er jo, at regeringen ikke har sat sig nogen mål for, hvad man gerne vil opnå med Vandmiljøplan III. De har bare nogle forskellige ideer til, hvad der skal ske, og vi ved ikke, om vi opnår et mere bæredygtigt landbrug, får mere natur, bedre drikkevand og mindre iltsvindsområder«, siger Harritz.

Danmarks Naturfredningsforening mener, at planen burde indeholde en kvælstofafgift. Foreningen har selv foreslået en ny halvering af udledningen af både forsfor og kvælstof.

»Det er godt, at der bliver sat fokus på fosfor, som er en tikkende miljøbombe, der ikke er blevet gjort noget ved. Men vi skal ikke glemme, at det først og fremmest er kvælstof, som spolerer vores fjorde, så fiskene driver døde rundt. Og det er især kvælstof, som ødelægger en del af vores naturområder, fordi det regner ned som substralregn. Så der bør gøres noget over for kvælstof, og det lægger regeringen stort set ikke op til«, siger Poul Henrik Harritz.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu