0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Grønne offentlige indkøb er mest til pynt

Det offentlige køber ind for 150 milliarder kroner årligt, men i langt under halvdelen af handlerne er der tænkt på miljøet. Nu intensiveres indsatsen for flere skånsomme indkøb i stat, amter og kommuner.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Byggeriet på Nyborg Havn besøges ofte af potentielle beboere. De spørger om pris og udseende og ikke om træet på bolværket er miljømæssigt bæredygtigt. Foto: Lars Skaaning

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det tager tid. Det er uoverskueligt. Og det er ofte dyrere.

Det er de tre hovedårsager til, at offentlige indkøbere langtfra altid handler miljøvenligt, selv om stat, amter og kommuner skal have en grøn indkøbspolitik.

»De væsentligste barrierer for en grøn indkøbspolitik er tid, viden og pris«, siger Rikke Dreyer, miljøkonsulent i Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI), der hjælper det offentlige med indkøb. SKI har sendt Miljøministeriets 52 miljøvejledninger ud sammen med oplysninger om sine vareaftaler.

Der findes ingen samlede opgørelser af, i hvor stor en del af det offentliges indkøb der er taget hensyn til miljøet. Men ifølge eksperter og tidligere undersøgelser er det formentlig mellem en fjerdedel og en tredjedel.

»Kun en meget lille del af de offentlige indkøbere har indkøb som deres primære opgave. De har ofte travlt med alt muligt andet, for eksempel at lede en daginstitution, og har sjældent tid til at sætte sig ind i, hvad der er miljørigtigt på de enkelte områder«, forklarer Rikke Dreyer.

Dertil kommer en betydelig usikkerhed om, hvilke miljøhensyn man må kræve i indkøb, der er omfattet af EU-udbudsregler. Problemerne bekræftes af flere undersøgelser, blandt andet en ny fra WWF Verdensnaturfonden, hvor langt under halvdelen af en række offentlige indkøbschefer havde modtaget, læst eller regnede med at bruge den nye miljøvejledning om tropetræ i deres trækøb fremover.

Ingen miljøhensyn
Det var et cirkulære fra 1995, der bestemte, at alle offentlige institutioner skulle have en grøn indkøbspolitik, men en rapport, Miljøstyrelsen fik lavet i 2000, afslører, at kun to tredjedele af amterne, halvdelen af de statslige enheder og en tredjedel af kommunerne opfyldte kravet.

I 2001 viste en undersøgelse fra Ugebrevet Mandag Morgen, at over halvdelen af leverandørerne til det offentlige slet ikke oplevede, at indkøberne tog miljøhensyn. Statens og Kommunernes Indkøbsservice vurderer, at tingene er blevet lidt bedre siden. Organisationen henviser blandt andet til, at salget af miljømærkede rengøringsmidler til det offentlige er gået frem og nu udgør omkring 75 procent.

Men det er også et område, hvor det er meget nemt at få miljømærkede produkter. Og at der stadig er lang vej til offentlige grønne indkøb, viser blandt andet udviklingen på papirområdet, hvor salget af genbrugspapir er på retur. På området for tropisk træ er det ifølge Verdensnaturfonden mindre end 5 procent, der er lovligt og bæredygtigt.

Miljøkonsulent Rikke Dreyer erkender, at Statens og Kommunernes Indkøbsservice og Miljøministeriet kan gøre mere, for eksempel følge op på, om vejledningen er havnet i de rette hænder.

Men hun mener, at det væsentligste er, at man får flere miljømærker, der garanterer for grønne produkter, at lederne opprioriterer området, og at der kommer mere gang i samarbejdet, både i de enkelte offentlige institutioner og mellem dem.

Rikke Dreyer henviser til, at nogle kommuner og amter har lavet makkerskab mellem deres indkøbs- og miljøafdeling, og andre har slået sig sammen i netværk, hvor de udveksler erfaringer.

Det mest effektive af slagsen er Elsparefondens A-klub, hvor 86 kommuner, amter og statsinstitutioner blandt andet har fået lavere priser og mulighed for at afdrage store investeringer i miljøvenlige lysanlæg over elregningen.

Prisen trumfer viljen
Kommunernes Landsforening (KL) opfordrer også til samarbejde og til større indsats i de enkelte kommuner:

»Det er praktiske hensyn og pris, der kommer i vejen. I langt de fleste tilfælde er viljen der«, mener Kurt Hockerup, formand for KL's teknik- og miljøudvalg.

Miljøminister Hans Christian Schmidt (V) er enig. Han »oplever kun folk, der er interesserede i en mere bæredygtig fremtid«.

»Og nu vil vi prøve at skubbe til dem ved at lave en større formidlingsindsats«, siger ministeren.

De eksisterende miljøvejledninger er ved at blive opdateret, og man vil fremover sende dem ud elektronisk, så flere bliver opmærksomme på de gode råd. Derudover har ministeren netop nedsat et panel til at fremme de grønne indkøb. Panelet kommer i foråret med en handlingsplan for, hvordan man mest effektivt kan bruge to en halv million kroner på