0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Patienter med lungekræft venter for længe

Amterne er for langsomme til at undersøge og behandle danske lungekræftpatienter. Ventetiden kan have fatale følger, når det gælder lungekræft, som netop kræver en hurtig indsats.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

De danske sygehuses behandling af lungekræft er for dårlig. Det viser en rapport, som Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) offentliggør i næste uge.

Tallene fra rapporten viser, at ingen af landets sygehuse er i stand til at undersøge og behandle lungekræftpatienter inden for de seks uger, der sat som standard for god behandling. En hurtig indsats er ellers afgørende, når det gælder lungekræft. Det skriver Dagens Medicin.

Problemer med ventetid
Rapporten viser for første gang landsdækkende og lokale kvalitetsdata for både den medicinske og den kirurgiske indsats og dækker første halvår af 2003.

Ifølge formanden for Dansk Lunge Cancergruppe (DLCG) , Overlæge Torben Palshof, er der problemer to steder i lungekræftbehandlingen: Afdelingernes registreringspraksis og patienternes ventetid.

»Ingen af afdelingerne kan leve op til standarden om, at alle patienter skal være udredt senest fire uger efter, at afdelingen har modtaget henvisningen. På landsplan er det kun cirka 60 procent af patienterne, der når at blive udredt inden for fire uger. Det er ikke noget godt resultat«, udtaler Torben Palshof til Dagens Medicin.

Hurtig indsats vital
Torben Palshof peger på, at tidsfaktoren er særligt vigtig for patienter med lungekræft, fordi sygdommen udvikler sig så hurtigt.

En af årsagerne til de dårlige resultater kan ifølge Torben Palshof være, at der er et stort pres på mange afdelinger. På hans egen afdeling i Århus er antallet af patienter, som skal undersøges vokset fra 400 til 1000 på få år.

Men årsagen skal også findes i sygehusenes måde at organisere arbejdet. For eksempel er CT-scanningerne en af de flaskehalse, der gør det svært at nå at udrede patienterne inden fire uger.

»Patienter med lungekræft bør scannes så hurtigt, som den udredende afdeling ønsker det. Det betyder, at disse patienter får et fortrin frem for andre patienter. Men det er en klar politisk udmelding, at vi skal leve op til standarderne. Og hvis vi skal det, så bliver vi nødt til at flytte ressourcer over til området«, påpeger Torben Palshof.

Mangelfuld registrering
NIP-tallene viser også, at mange afdelinger har for mangelfuld registreringspraksis.

Kun i ni amter har man nået målet om at registrere mindst 80 procent af patienterne, og i fire amter er man helt nede på under 50 procent.

Derfor opfordrer DLCG til, at man ikke foretager en endelig vurdering af de enkelte afdelingers indsats på baggrund af den nye rapport.

Både NIP og DLCG offentliggør senere i år rapporter, der dækker hele 2003, og her vil afdelinger med for dårlig registreringspraksis slet ikke blive medtaget.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce