0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fogh: Beviser er ikke nødvendige for krig

Statsminister Anders Fogh Rasmussen siger, at der næppe altid vil være tid til at skaffe sig sikre beviser, før det internationale samfund vil være tvunget til at gå i krig. Og beviserne er heller ikke nødvendige, siger statsministeren.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

»Der er stater, der ikke vil se passivt til, hvis FN's Sikkerhedsråd ikke vil handle«, siger Fogh. - Foto: AP

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har i sin åbningstale ved Irakhøringen i Folketingets Landstingssal erklæret, at det ikke er nødvendigt at have sikre beviser for at legitimere at føre en krig.

'Usikkerheden var nok'
»Vi svigter vores ansvar, hvis vi sidder handlingslammede tilbage med ønsket om at lade tvivlen komme den anklagede til gode«, siger Anders Fogh Rasmussen.

Han erkender, at der ikke var sikre beviser for, at Saddam Hussein besad forbudte våben, da Danmark valgte at støtte og gå med i krigen i Irak.

Men usikkerheden var nok, siger Fogh, og usikkerheden vil også i fremtiden række til at legitimere nye krige. Med eller uden godkendelse fra FN.

»Der er stater, der ikke vil se passivt til, hvis FN's Sikkerhedsråd ikke vil handle«, siger Fogh.

Saddam legede kispus med FN
Fogh siger uddybende, at den internationale terrorisme har gjort, at verden står overfor nye trusler, som gør, at det internationale samfund ikke altid kan afvente et mandat fra Sikkerhedsrådet.

En situation, der næppe har noget med Irakkrigen at gøre, da der er almindelig enighed om, at den internationale terrorisme først er kommet til Irak efter krigen mod Saddam Husseins styre.

Fogh har også gentaget, at den danske beslutning om at gå i krig ikke var baseret på beviser om forbudte våben, men var begrundet i, at Saddam Hussein ikke efterkom ordlyden i tidligere FN-resolutioner.

Krigsgrundlag fra 1990
Netop FN-resolutionerne vedrørende Irak har senere på dagen været centrum for diskussion. Den britiske professor Christopher Greenwood, som stod fadder til den juridiske side af krigsgrundlaget i Storbritannien, har fremført, at en 14 år gammel resolution var tilstrækkelig til at gøre invasionen sidste år lovlig i folkeretlig forstand.

Resolutionen gjaldt frem til efteråret 2002, hvor en ny resolution fra FN's Sikkerhedsrådet (1441) advarede om 'alvorlige konsekvenser', hvis ikke Saddam Hussein ville lade FN's våbeninspektører inspicere landet for forbudte våben.

»Resolution 1441 gav mulighed for militær aktion, hvis der ikke kunne skabes (international) koncensus«, siger Greenwood.

'Risiko for magtmisbrug'
Folkeretseksperten Jens Elo Rytter fra Københavns Universitet har meget svært ved at følge den argumentation. Han siger, at folkeretten ikke kan basere sig på en 'bordet-fanger'-tankegang, hvor 14 år gamle resolutioner giver en slags omvendt 'vetoret'.

»Brede doktriner åbner for magtmisbrug«, siger Jens Elo Rytter.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce