0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foghs forklaring modsiges af dansk David Kelly

Statsministerens oplysninger om Iraks masseødelæggelsesvåben er tilsyneladende i modstrid med rapporter fra hans eget spionnetværk, Forsvarets Efterretningstjeneste.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En medarbejder ved Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har givet statsministeren et forklaringsproblem.

Hidtil har Danmarks svar på David Kelly - den britiske våbenekspert, som udløste den store diskussion i England om krigsgrundlaget - tiltrukket sig forbløffende lidt opmærksomhed.

For en måned siden kunne Berlingske Tidende citere den nu bortviste FE-ansatte og referere fra hemmelige trusselsvurderinger, der tilsyneladende går stik imod Anders Fogh Rasmussens (V) udtalelser om Iraks besiddelse af masseødelæggelsesvåben.

Regeringen: Vi gik i krig på baggrund af åbne kilder
Danmark gik i krig mod Irak på baggrund af åbne kilder, lyder regeringens mantra. Igen og igen har statsministeren fastholdt, at den danske beslutning udelukkende baserede sig på, hvad alle kunne læse sig til i rapporter fra FN's våbeninspektører.

Det var Saddam Husseins manglende vilje til at samarbejde med verdenssamfundet, der førte til diktatorens fald.

De lukkede kilder - med andre ord trusselsvurderinger fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og udenlandske efterret- nings- tjenester - var der derimod ikke brug for at læne sig op ad.

Men hvis man skal tro statsministerens forklaring, gav spionnetværkets indrapporteringer heller ikke grundlag for at betvivle, at Irak »sandsynligvis rådede over biologiske og kemiske våben«.

Tidligere har statsministeren ligefrem udtalt, at »Irak har masseødelæggelsesvåben. Det er ikke noget, vi blot tror. Vi ved det«.

Foghs udtalelser strider imod trusselsvurdering
Disse udtalelser lader imidlertid til at stå i direkte modstrid med en trusselsvurdering fra Forsvarets Efter- retningstjeneste, som den nu bortviste medarbejder har vist til Berlingske Tidende. Kun knap to måneder før de første bomber faldt over Bagdad, hed det i et FE-notat: »Der foreligger ingen sikre oplysninger om operative masseødelæggelsesvåben«.

Ifølge den anonyme FE-medarbejder blev tjenesten nærmest presset til at nedtone usikkerheden om Iraks påståede masseødelæggelsesvåben: »Sandheden er, at de politiske ønsker smitter, selv om bidragyderne i FE uden tvivl vil sværge på, at de ikke lader sig påvirke af den politiske stemning. I dette tilfælde om at gå med i krigen«, forklarede FE-medarbejderen, der har erkendt sin lækage og nu risikerer en længere fængsels- straf.

Fogh: Jeg har ikke benægtet vurdering
Direkte konfronteret med de lækkede passager fra FE's rapporter har Anders Fogh Rasmussen svaret i Folketinget:

»Jeg har på intet tidspunkt hverken benægtet eller bekræftet det detaljerede og præcise indhold af Forsvarets Efterretningstjenestes klassificerede vurderinger«.

Statsministeren har dog fastholdt, at det »hele tiden overordnet set« har været FE's vurdering, at Irak »sandsynligvis rådede over biologiske og kemiske våben«.

Enhedslistens Søren Søndergaard kalder statsministerens udtalelser for »usammenhængende« og kræver en uvildig undersøgelse.

Ifølge tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R) er der store huller i regeringens argumentation: »Hvis regeringen har baseret krigen på åbne kilder, fordi den ikke brød sig om det, der stod i de lukkede kilder, er det stærkt vildledende«.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce