Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Omar Maarouf blev sammen med 31 personer kollektivt tiltalt for at tilhøre terrornetværket Salafistisk Jihad.

Omar Maarouf blev sammen med 31 personer kollektivt tiltalt for at tilhøre terrornetværket Salafistisk Jihad.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

På dødsgangen uden beviser

Den danske statsborger Omar Maarouf er i Marokko dømt til døden for planer om terror. Han har i årevis plejet omgang med ekstreme islamiske grupper, blandt andet GIMC, som mistænkes for terrorattentatet i Madrid. Nu sidder han på dødsgangen i Marokko.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Han er stor. Virkelig stor, virkelig høj og virkelig bredskuldret. Og så det famøse skæg. Det er enormt, arbejder sig fra kindbenene og langt ned ad hans mave. I første sekund er Omar Maaroufs fremtoning overvældende. Men ved nærmere eftersyn ligner han en kuet mand. Han sidder uroligt. Hans stemme ryster, men ikke tilnærmelsesvis så meget som hans hænder. Blikket flagrer usikkert, især når fængselsdirektøren tiltaler ham.

»Du holder dig til din egen sag. Du skal ikke fortælle noget om fængslet«, advarer fængselsdirektøren på arabisk.

Så kan interviewet gå i gang.

I de to timer, den dansk-marokkanske statsborger Omar Maarouf får lov til at forlade sin dødscelle for at møde sine tre gæster fra Politiken på fængselsdirektørens kontor, ryster hans hænder uden ophør.

Processen
Omar Maaroufs sag er exceptionel. Han er en af de få danske statsborgere i nyere tid, der har modtaget en dødsdom - og hidtil har det været en gåde for offentligheden, hvad Omar Maarouf egentlig er dømt for. Hverken Udenrigsministeriet eller hans danske advokat, Claus Bergsøe, vil indvie offentligheden i, hvad der ligger til grund for dommen.

Politiken kan i dag med dommen i hånden afsløre, at Omar Maarouf er blevet dømt til døden uden beviser eller vidner. Han er udelukkende dømt på baggrund af en tilståelse, som han har trukket tilbage. Marokkanske strafferetseksperter tøver ikke med at kalde dommen et justitsmord.

Marokkansk klapjagt
Oprulningen af sagen tegner et billede af, hvordan de marokkanske myndigheder driver klapjagt på ekstreme islamister med en iver, der får både politi og retsvæsen til selv at bryde loven. Alt imens der rundhåndet bliver uddelt livstidsdomme og dødsdomme til mennesker i et utal af grupper og celler, som man har givet fællesbetegnelsen Salafistisk Jihad. Flere end 1.200 mennesker er blevet anholdt.

De marokkanske myndigheder kalder indsatsen Salafia Jihad-processen. Den marokkanske strafferetsekspert Taufiq Moussaef kalder processen »den største skamplet i marokkansk juras historie«.

Underskrev tilståelse
Alene i Omar Maaroufs rettergang og dom er der en række uregelmæssigheder og deciderede lovovertrædelser. Blandt de væsentligste er, at han blev kidnappet af den marokkanske efterretningstjeneste, inden han formelt blev arresteret af kriminalpolitiet. At han blev fremstillet for undersøgelsesdommeren uden sin advokats tilstedeværelse. At der ikke blev ført ét vidne og ikke fremlagt ét eneste bevis.

Omar Maarouf skrev under på en tilståelse, der blev fremlagt for ham, mens han var i politiets varetægt. Han siger selv, at han skrev den under med armene bundet sammen bag på ryggen uden mulighed for at læse, hvad der stod på papiret. Men under alle omstændigheder er en skriftlig tilståelse over for politiet ifølge marokkansk retsplejelov ikke nok til en domfældelse.

Det fastslår flere marokkanske strafferetseksperter, der oplyser, at en tilståelse skal underskrives over for en dommer for at være gyldig.

På kanten af islamisk terrorisme
Trods de mange alvorlige juridiske forviklinger er der dog intet, der tyder på, at Omar Maarouf er et uskyldigt offer. De seneste 11 år har han konstant balanceret på den absolutte kant af islamisk terrorisme.

At han er gået over stregen, har marokkanske og europæiske myndigheder altså haft svært ved at føre decideret bevis for. Men sikkert er det, at Omar Maarouf med sine bekendtskaber og venskaber med terrorister og terrorsympatisører, med sine rejser til europæiske terroristreder og med udtalelser som »vi står sammen med Osama i hans krig mod USA« har placeret sig selv langt uden for tilfældighedernes domæne.

Derfor begynder vi historien om Omar Maaroufs dødsdom i en moske på Vesterbro i 1993. Da oplevede han sin islamiske vækkelse, som siden har medført så mange problemer.

Nødhjælpsarbejder
Det var i moskeen på Vesterbrogade, at Omar Maarouf mødte den egyptiske mand Abu Talal.

Han åbnede Omar Maaroufs øjne for den islamiske sag.

Abu Talal var en kendt militant islamist. Mens han opholdt sig i Danmark i begyndelsen af 1990'erne, var han dødsdømt in absentia for medvirken i drabet på Egyptens leder Anwar Sadat.

I sine lektioner fra prædikestolen på Vesterbrogade opfordrede Abu Talal til hellig krig for Allahs sag - særligt i Palæstina, Afghanistan og Bosnien.

To år senere, i slutningen af 1995, tog Omar Maarouf til Bosnien.

»Nej, nej, ikke som hellig kriger«, siger han til Politiken, mens vi sidder nøje overvåget af fængselsdirektøren i det berygtede Prison Centrale de Kénitra, der ligger 40 kilometer nord for hovedstaden, Rabat.

Interviewet foregår på dansk. Så selv om fængselsdirektøren overvåger seancen, må han nøjes med at gabe demonstrativt og foretage spredte noter, når der bliver sagt nogle få ord eller navne på arabisk.

»Jeg lavede humanitært arbejde. Jeg rejste på egen hånd, ikke med en organisation, og betalte selv for min flybillet. Jeg fløj fra Kastrup til Zagreb og kørte med bus til Mostar. Så gik jeg rundt i moskeerne og talte med folk om vores religion. Prøvede at holde deres humør oppe«, fortæller Omar Maarouf.

Vævende. Hovedrystende. Smågrinende.

Efter to en halv måned i Bosnien rejste Omar Maarouf hjem til kone og børn på Nørrebro.

Lejlighed blev stormet
Knap to et halvt år senere rejste Omar Maarouf med to andre nordafrikanere til Bruxelles for at købe stort ind af de marokkanske varer, der er så billige i Belgien, fortæller han. Men turen endte i en lejlighed, der blev stormet af det belgiske antiterrorkorps.

»Vi havde booket os ind på et hotel, men en af dem, jeg rejste med, mødte én, han kendte. Vi blev inviteret til at overnatte i en lejlighed - han sagde »nej, nej, I skal da ikke betale for et hotelværelse, når I kan sove hos os«. Alle marokkanere forsøger at hjælpe hinanden, når vi mødes rundt omkring«, fortæller Omar Maarouf, mens han hiver sig i sit lange skæg.

Overgav sig efter ildkamp
Han sidder uroligt på sin stol, som er blevet placeret, så fængselsdirektøren har øjenkontakt med ham. Der er blevet bragt sødet myntete ind til os, men Omar Maarouf drikker ikke ud. Han piller bare ved det lille, sølvdekorerede glas og ser træt ud. Han ved godt, at det, der skete dengang i Belgien, ikke tager sig godt ud på tryk:

Politiet slog døren ind og blev allerede på trappen mødt med skud. Efter ti minutters ildkamp overgav de to første mænd sig - en af dem var Omar Maarouf. Ni timer senere overgav den sidste mand i lejligheden sig.

Efter skuddramaet ransagede politiet de anholdtes lejligheder i Bruxelles og fandt blandt andet sprængstof, detonatorer, ammunition, håndskrevne noter om fremstilling af bomber, videofilm om hellig krig, bøger om sprængstoffer, falske pas og andre id-papirer samt remedier til dokumentfalsk.

Bare uheldig
Politiet fandt også et vidnesbyrd om en ny, marokkansk gren af den algeriske terrorbevægelse GIA: et manifest for Gruppen af Islamiske Marokkanske Krigere, GIMC. Samme gruppe menes i dag både at have udført terrorattentatet i Casablanca sidste år og at have været med til udførelsen af terrorattentatet i Madrid for to en halv uge siden.

»Jeg kendte ikke de mænd i lejligheden. Jeg var bare uheldig. Jeg aner ikke, om de har haft noget at gøre med attentatet i Madrid. Ved man overhovedet, om det var ETA eller al-Qaeda, der stod bag?«, spørger Omar Maarouf.

Han får ingen aviser i sin to kvadratmeter store celle. Han har heller ikke adgang til fjernsyn eller telefon. Hvad han ved om det, der sker uden for fængslets tykke, slidte mure, som er udstyret med både pigtråd og glasskår, får han at vide fra sine egne og sine medindsattes slægtninge.

Anklager Bush
Vi fortæller ham, at en lang række marokkanere er blevet anholdt som led i efterforskningen af Madrid-attentatet. Giver ham nogle af navnene. Han kender dem ikke, fortæller han. Vi spørger ham, hvad han mener om attentatet.

»Det er en terroristisk handling. Jeg er imod at dræbe folk, almindelige folk. Folk som dem i togene i Madrid. Men Bush, han er den største terrorist i verden. Jeg synes, at det er o.k. at dræbe amerikanske soldater, når de for eksempel besætter et rask land som Irak«.

Belgisk politi fandt dengang i 1998 Omar Maaroufs adressebog. I den stod telefonnummeret på palæstinenseren Zine el-Abidin, der siden er blevet kendt verden over under navnet Abu Zubaydah - manden, som Osama bin Laden betroede opgaven at rekruttere og uddanne folk til sit verdensomspændende terrornetværk.

Men Omar Maarouf afviste at kende Abu Zubaydah og forklarede, at telefonnummeret tilhørte en velgørenhedsorganisation i Pakistan.

Maarouf slap for straf
Et år efter faldt afgørelsen for de i alt ni mænd i lejligheden. Syv af dem blev dømt for terrorvirksomhed til fordel for GIA. To gik fri, heraf Omar Maarouf.

»Tvivlen må komme Maarouf (...) til gode«, som der står i den belgiske dom.

Omar Maarouf ved godt, at udenforstående som minimum må opfatte ham som en meget uheldig mand, en af dem, der altid er det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.

Kan du godt forstå, hvis folk læser den her artikel og tænker: »Det er lige lovlig tilfældigt det her, han er da vist fuld af løgn?«.

»Altså ...«. Omar Maarouf tøver, kigger opgivende ned på sine røde lædersandaler og hiver sig endnu en gang i skægget. Han kigger op og sukker:

»Jeg er bare uheldig. Jeg er ikke terrorist. Jeg ved godt, at alt det her ikke ser normalt ud, men det er 'maktoub', tilskrevet fra oven. Skæbnen«.

Fængselsdirektøren noterer sig det arabiske ord maktoub. Og gaber.

Vi fortsætter gennemgangen af Omar Maaroufs historie. For mens han sad anholdt i Belgien ransagede dansk politi hans lejlighed på Nørrebro og fandt to falske pas og 40.000 kroner i kontanter.

Hvem tilhørte de falske pas?

»Det er en, som jeg har mødt i moskeen i Heimdalsgade. Det er, fordi der er mange, der kommer ... Nej, jeg vil ikke sige noget om det, jeg har aftalt med min advokat, at jeg ikke vil snakke om det med passene«, erklærer Omar Maarouf. De første sætninger er vævende, de sidste bliver sagt i en bestemt, men stadig undskyldende tone.

»Men pengene er nogle, vi samlede ind blandt muslimer i Danmark til fattige mennesker i Marokko, Palæstina og andre lande«.

Dansk politi havde ransaget Omar Maaroufs lejlighed uden kendelse. En uge senere blev de 40.000 kroner returneret til hans kone Hassaniah, og mere kom der ikke ud af den sag.

Indtil februar 2003 havde Omar Maarouf altså tilsyneladende blot været forfulgt af 'uheld' - i hvert fald var han ikke blevet dømt for noget. Men så gik det pludselig helt galt.

Og nu sidder han på dødsgangen. Fordi han har tilstået at have fået militær træning i Bosnien. At have deltaget i møder med personer, der foreslog, at man fik ram på jødiske interesser i Marokko. Og at en af disse personer i hans nærvær uden held havde forsøgt at fremstille sprængstoffer, som skulle have været brugt mod jøderne.

26. februar 2003
Stadig urolig på sin stol på fængselsdirektørens kontor i Kénitra-fængslet fortæller Omar Maarouf om 26. februar 2003 - dagen, hvor han var på vej hjem fra Marokko efter at have besøgt sin syge far.

I paskontrollen fik han at vide, at der var et problem, noget med et checkhæfte. Omar Maarouf forklarede, at han slet ikke havde et checkhæfte, men alligevel blev han ført med hen til den lokale politistation. Efter tre timers venten fik han at vide, at der var tale om en fejl, og at han gerne måtte gå.

»Men da jeg kom ud ad døren, holdt der tre biler og ventede. Nogle mænd i civil tvang mig ind i den midterste bil, gav mig et sort bind for øjnene, og så kørte bilen lynhurtigt. Ingen talte til mig eller til hinanden«, fortæller Omar Maarouf.

Fem dage senere, 1. marts, bragte den marokkanske avis Assabah en artikel med overskriften 'Marokkaner med dansk statsborgerskab forhindret i at rejse ud'. Her skriver avisen, at en mand ved navn Omar Maarouf var blevet tilbageholdt 26. februar 2003.

Men af kriminalpolitiets afhøringsrapport fremgår det, at Omar Maarouf først blev anholdt 7. marts og afhørt frem til 10. marts - uden sin advokats tilstedeværelse.

Der er altså et hul på 10 dage, som de marokkanske myndigheder ikke har noteret nogen steder.

Ifølge Omar Maarouf blev han gennem ti dage afhørt af den marokkanske efterretningstjeneste, DST. Bagbundet og med bind for øjnene, fra morgen til aften.

Derpå - 7. marts - blev han overleveret til kriminalpolitiet.

»Der er tale om en regulær kidnapning, som vi kender dem så godt fra Salafia Jihad-processen. Langt størstedelen af de personer, der er blevet anklaget for at tilhøre voldelige islamiske grupper, er blevet kidnappet på denne måde«, erklærer den marokkanske strafferetsekspert Taufiq Moussaef.

Omar Maaroufs forsvarer, Khalil Idrissi, fortæller at hans klient - i strid med retsplejeloven - blev fremstillet for en dommer to gange uden at få oplyst sine rettigheder og uden advokatens tilstedeværelse.

Kidnapning, psykisk, fysisk og seksuel tortur, fremstilling af falske tilståelser, forhør med bind for øjnene, forbud mod at indkalde vidner og manglende information til de anholdtes familier er snarere reglen end undtagelsen, når de marokkanske myndigheder har at gøre med personer, der er mistænkt for at være involveret i et islamistisk netværk. Det oplyser flere marokkanske menneskerettighedsorganisationer til Politiken.

Organisationerne har fulgt retssagerne mod landets islamister tæt og har flere gange kritiseret, at myndighederne hverken overholder den marokkanske lovgivning eller menneskerettighederne:

»De færreste retssager i Marokko er retfærdige, især ikke de retssager, hvor islamister står anklaget«, siger Mohammed Elboukili fra Association Marocaine des Droits Humains.

Kollektivt tiltalt
Omar Maarouf blev sammen med 31 personer kollektivt tiltalt for at tilhøre terrornetværket Salafistisk Jihad. Det lykkedes politiet at få samtlige 31 mænd til at tilstå. Men 27 af dem, inklusive Omar Maarouf, trak deres tilståelser tilbage, da de stod foran en dommer.

Flere af de anklagedes advokater krævede, at der skulle føres individuelle retssager, fordi mange af de tiltalte erklærede, at de ikke kendte hinanden. Men dommeren afslog.

Omar Maarouf stod tiltalt for »at være medlem af en kriminel organisation, planlægning af drab og forsøg på sprængstofsabotage« - det eneste, der lå til grund for tiltalen, var den tilståelse, han havde underskrevet i politiets varetægt.

Af dommen fremgår det, at Omar Maarouf i retten forklarede, at hans tilståelse hos politiet var fremkommet under tvang, og at han var blevet tilbageholdt ti dage før det officielle anholdelsestidspunkt. Men det tog retten ikke hensyn til - ligesom der heller ikke blev taget hensyn til de 27 andre, som trak deres tilståelser tilbage.

Under retssagen ønskede flere forsvarere at indkalde vidner. Men det blev nægtet med den begrundelse, at beviserne talte for sig selv, og at de anklagede allerede havde indrømmet deres forbrydelser samt angivet hinanden.

Politiken har forsøgt at få Marokkos justitsminister, Mohammed Bouzoubaa, til at kommentere kritikken af Omar Maaroufs sag. Anmodningen er blevet afslået.

Tilbage i Prison Centrale de Kénitra sidder Omar Maarouf og håber på, at hans anmodning ikke bliver afslået - en anmodning til Marokkos kong Mohammed VI om benådning.

»Jeg er uskyldig. Og jeg er 100 procent sikker på, at jeg en dag kommer hjem til Danmark«, siger Omar Maarouf, inden interviewet bliver erklæret afsluttet af et demonstrativt højt gab fra fængselsdirektøren.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden