0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Journalister og agent sigtet for at lække oplysninger

Politiet sigter major Frank Søholm Grevil og to journalister for at have lækket og viderebragt hemmelige oplysninger om Iraks våben. To ud af tre rapporter, som Forsvarets Efterretningstjeneste byggede sine vurderinger på, er frit tilgængelige på internettet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Lehmann Martin
Foto: Lehmann Martin

Frank Søhom Grevil risikerer to års fængsel. - Foto: Martin Lehmann

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Københavns Politi sigter major Frank Søholm Grevil og to journalister fra Berlingske Tidende for at have lækket og formidlet fortrolige oplysninger fra Forsvarets Efterretningstjeneste.

Det er ifølge Berlingske Tidende første gang herhjemme, at journalister og offentligt ansatte bliver sigtet efter straffeloven for at true landets sikkerhed.

Det sker, efter at Frank Søholm Greve, fyret major i FE, onsdag stod frem og beskyldte statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) for at fordreje de trusselsvurderinger, som majoren var med til at skrive.

Lækkede rapporter
Majoren blev afskediget, efter at han for to måneder siden lækkede rapporterne til Berlingske Tidende.

Frank Søholm Grevil sigtes efter straffelovens paragraf 152 for at have lækket hemmelige oplysninger om Iraks masseødelæggelsesvåben op til krigen i Irak.

Politiet sigter de to journalister, Jesper Larsen og Michael Bjerre, efter en såkaldt 'hæleriparagraf', fordi de viderebragte de fortrolige informationer.

»Det er alvorlige paragraffer, der kan komme på tale. For det er hemmeligstemplede dokumenter, og det er de blevet, fordi man har ment, at det ikke vil tjene nationens interesser, at de bliver lagt ud i en bred kreds,« siger chefkriminalinspektør Per Larsen, Københavns Politi.

Offentligt tilgængelige informationer
Frank Søholm Grevil siger, at to ud af de tre rapporter, som FE byggede sine trusselsvurderinger på, allerede er offentliggjort i USA og Storbritannien og ligger på internettet.

»Størstedelen af det materiale, der var til rådighed for FE's arbejde i efteråret 2002 ligger frit tilgængeligt på internettet. Af de tre rapporter, vi anvendte i efteråret 2002 kan jeg med sikkerhed genfinde to,« siger han til Information.

»Jeg har ikke afsløret nogen reelle hemmeligheder. FE's Irak-vurderinger burde have været offentliggjort, da først krigen brød ud. De har udelukkende historisk interesse i dag,« siger Frank Søholm Grevil til Information.

Tidligere topchef i forsvaret, generalløjtnant Kjeld Hillingsøe bekræfter over for avisen, at majoren ikke har afsløret de store hemmeligheder. Han tager dog afstand fra, at han har lækket informationerne og mener, at Grevil burde have gået til sine chefer med sin frustration.

Fogh afviser angreb
Ledelsen i Forsvarets Efterretningstjeneste tager afstand fra Frank Søholm Grevils udtalelser.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) afviser kritikken fra majoren og gentager, at Danmark besluttede at gå i krig mod Irak, fordi Saddam Hussein ikke levede op til en række resolutioner fra FN.

Oppositionen kræver påny en undersøgelse af Danmarks grundlag for at gå i krig og opfordrer regeringen til at offentliggøre de hemmeligstemplede trusselsvurderinger.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu