0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

FE anmoder politiet om at efterforske TV2-sag

Forsvarets Efterretningstjeneste har bedt politet om at kigge på, hvordan to fortrolige dokumenter endte med at blive lagt frem på TV2. Oppositionen spekulerer i, at det er en kilde i regeringen, der har lækket papirerne.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) anmoder nu Københavns Politi om at efterforske sagen om lækage af hemmeligt stemplede dokumenter til TV2, oplyser Forsvarets Efterretningstjeneste til Ritzau.

»Forsvarets Efterretningstjeneste vil anmode politiet om at inddrage lækagen til TV2 i den pågående strafferetslige efterforskning. Der er tale om to andre dokumenter, end de der var nævnt i Berlingske Tidende«, lyder meddelelsen fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Rapporter var fortsat fortrolige
Torsdag aften offentliggjorde TV2/Nyhederne uddrag af rapporter fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Det skete efter, statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) tidligere på dagen havde besluttet at frigive FE s omdiskuterede vurderinger af masseødelæggelsesvåben forud for Irak-krigen.

Dokumenterne var fortrolige, da TV2 offentliggjorde uddrag af dem, og havde ikke status som afklassificerede. Det betyder, at eventuelle fortrolige oplysninger, der kan afsløre kilder, ikke var blevet pillet ud.

Rapporterne bliver offentliggjort i morgen, inden statsministeren skal forklare sagen i Folketingets Udenrigspolitiske Nævn.

Regeringen under mistanke for læk
Regeringen er selv kommet under mistanke for at have lækket de fortrolige oplysninger til TV2.

Oppositionen gør sig i dagens Berlingske Tidende tanker i den retning, bl.a. fordi vinklingen af indslaget på TV var umådeligt regeringsvenlig.

Oppositionen finder det påfaldende, at TV2 samme dag, som kritikken haglede ned over regeringen, og der var sået tvivl om statsministerens troværdighed, pludselig kunne 'afsløre' citater fra hemmelige rapporter, som var gunstige for regeringen.

»Man kunne frygte, at det er et led i at få dele af medierne over på regeringens side i denne sag, hvor den er under pres«, siger Frank Jensen, Socialdemokraternes politiske ordfører, til Berlingske Tidende.

DF: Værre hvis det er en regeringslæk
Dansk Folkepartis retsordfører, Per Dalgaard, siger til Ritzau, at situationen 'er endnu værre, hvis det er en regeringskilde'.

»Hvis man er ansat i en offentlig institution, har man også en vis loyalitet over for institutionen. Sagen stiller sig ikke anderledes, selv om regeringen har besluttet, at rapporterne skal offentliggøres. Der er ingen forskel«, siger Per Dalgaard.

Møller afviser
Den konservative retsordfører Helge Adam Møller afviser på det bestemteste, at regeringen selv har lækket rapporterne til tv-stationen.

»Det har jeg slet ikke fantasi til at forestille mig. Det er jo ikke en bananrepublik, vi bor i«, siger Møller til Berlingske Tidende.

Grevils troværdighed beklikket
Også den mand, der startede hele balladen, Frank S. Grevil, bliver tilsyneladende beklikket på troværdigheden i dagens Jyllands-Posten.

Avisen bringer historien om, hvordan Grevil for 14 år siden indrykkede en falsk dødsannonce i kølvandet på en bitter boligstrid med to personer, der havde lejet hans lejlighed.

Avisen angiver ikke kilden til historien.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Annonce