0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hård kritik af betjente der glemte stikkermappe

Politiet i Holbæk overtrådte loven, da de opbevarede følsomme tips i en mappe, der pludselig dukkede op hos en avis.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Statsadvokaten retter nu kritik mod både politimesteren i Holbæk og to menige politifolk, der havde ansvaret for en mappe med følsomme oplysninger, der forsvandt.

Men betjentene og politimesterens forsømmelser er dog ikke strafbare, mener statsadvokaten.

Omtalt i B.T.
Mappen blev omtalt i dagbladet B.T., efter at den var fundet i en hæk, fyldt med tips og fiduser om blandt andet folk, der kunne tænkes at handle med narko.

Vicestatsadvokat Jørgen Jensen fra Statsadvokaten konkluderer, at politiets måde at bruge mappen på var et brud på persondataloven. Politimesterens brøde er, at han ikke har udstukket retningslinier for, hvordan følsomme oplysninger skal opbevares.

'Rockergruppe'
Den omstridte mappe blev oprettet, da politiet i Holbæk i februar 2002 dannede en civilpatrulje, der skulle holde særligt øje med rockere og med byens beværtninger.

I mappen blev de forskellige tips, som kom politiet for øre, sat ind sammen med print fra kriminal og cpr-registret.

De mange papirer var delt op i kapitler som Narkotips, Gadebander, Våben og Rockere.

Fungerede som opslagsværk
Normalt stod ringbindet i civilpatruljens kontor i kælderen under politigården, men det skete også, at betjentene tog mappen med på patrulje for at bruge den som opslagsværk.

Efter endt patrulje blev mappen lagt på en reol i en mellemgang bag politistationens ekspedition en mellemgang, hvor der kommer mange mennesker, og hvor der af og til har været fri adgang, fordi døren ud til bygningens trappe har stået åben, skriver Jørgen Jensen.

Løb efter knallertkørere
Men mappen forsvandt efter alt at dømme under en patrulje i november 2003. De civilklædte politifolk forlod på et tidspunkt deres vogn for at løbe efter to knallertkørere. Bilen var et øjeblik ulåst og muligvis endda forladt med den ene dør åben.

Mens betjentene var på løbetur, har en ukendt langfingret person formentlig taget det røde ringbind og kort efter smidt det i en hæk.

Politiet savnede ikke følsom mappe
En lokal borger fandt de 271 følsomme sider og gav dem videre til et par af sine venner, der afleverede det hele til en journalist på B.T.

Indtil avisen efter mindst 13 dage omtalte sagen var der ingen hos politiet i Holbæk, der savnede ringbindet.

Vicestatsadvokaten mener, at hans afhøringer viser, at mappen ikke som rygter ellers har antydet har cirkuleret i Holbæks værtshusmiljø. Ingen af de personer, der har leveret input til mappen, har tilsyneladende oplevet ubehageligheder som følge af, at politiet smed mappen væk.

Burde være blevet i vognen
Vicestatsadvokat Jørgen Jensen mener, at betjentene burde have passet på mappen fremfor at løbe efter en par knallertkørere:

»I visse situationer vil det ikke kunne kritiseres, at polititjenestemænd forlader en uaflåset patruljevogn, men en eftersættelse af 2 færdselssyndere er, efter min vurdering, ikke en sådan situation«, skriver vicestatsadvokaten.

/ritzau/

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce