0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Korruption er det største problem

Lederen af den ugandiske kamp mod korruption, Wafula Oguttu, mener, at fænomenet er landets største problem. Og der er ingen grund til, at de lande, som giver landet udviklingshjælp, er tavse.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Af alle de mange problemer, Uganda slås med, er korruptionen det største.

Og af alle de mange former for korruption og svindel, der trives i Uganda, er den politiske korruption den værste.

Wafula Oguttu tøver ikke et sekund med at placere den uretmæssige ragen til sig øverst på listen over det fattige ulands plager. Foran smitsomme sygdomme, manglen på rent drikkevand og elendig undervisning.

»Korruptionen er så stort et problem, fordi den æder de penge, der ellers skulle have gået til at forbedre sundhedssystemet, til uddannelser og til investeringer i landbruget«, siger Wafula Oguttu.

Han stiftede i 1992 Ugandas eneste seriøse regeringskritiske avis, The Monitor, og var indtil for kort tid siden leder af avisen. I dag er han formand for antikorruptionsorganisationen ACCU, som støttes af blandt andre den danske regering. Og for Ugandas afdeling af den internationale organisation til bekæmpelse af korruption Transparency International.

Transparency Uganda holder til i en lille lav kontorbygning i centrum af Kampala. Tre små kontorer en suite og Oguttus kontor kan man - uden at smøre for tyndt på - roligt kalde for spartansk. Små ti kvadratmeter med lysegule nøgne vægge, et stort mørkt skrivebord, to bunker med papirer, en skrivebordsstol og en stol til gæsten. Og det er så det.

Wafula Oguttu - en middelhøj mand i lyse lærredsbukser, ternet skjorte og godt humør - slynger ikke om sig med tal, når han fortæller om korruptionens omfang. Det er i sagens natur svært at sætte konkrete størrelser på noget, der fortrinsvis foregår i det gedulgte. Men forskellige rapporter anslår, at tyve procent af de penge, staten skulle have brugt på investeringer i blandt andet nye skoler og sygehuse, ender i de forkerte lommer, fortæller han.

Og da udviklingsbistand udefra betaler for lidt over halvdelen af disse investeringer, har Wafula Oguttu meget svært ved at forstå, at donorlandenes regeringer ikke er skarpere i mælet over for Ugandas regering.

»Folk fra nord er jo meget høflige. Men der er ingen grund til at være høflig over for tyve«, siger Oguttu med adresse til den politiske korruption, der ikke mindst har sit udspring få hundrede meter fra Transparencys ydmyge kontor: I parlamentet og i regeringsbygningerne.

Mange køber stemmer
»Jeg vil tro, at 90 procent af alle politikere her i landet køber stemmer. Inklusive præsident Museveni«, siger han og fortæller, hvordan The Monitor skrev historien om, at præsidenten havde brugt 11 millioner dollar på den seneste valgkamp i 2001.

»Vi forsøgte at få en forklaring på, hvor han havde fået alle de penge fra, og hvad han havde brugt dem til. Men det lykkedes aldrig«, siger Oguttu.

Køb af stemmer kan foregå på mange måder. Små gaver - sukker, sæbe og sågar kontanter - til vælgerne på selve valgdagen. En politisk leder, der dukker op i nattens mulm og mørke hos familier med økonomiske problemer. Støtte til bryllupper og begravelser.

Men det er dyrt at føre valgkamp på den facon, og politikerne må ofte låne penge eller sælge deres hus for at skaffe midlerne. Når de så er blevet valgt, skal pengene selvfølgelig hentes hjem igen. Det kan blandt andet ske ved, at de folkevalgte nedsætter sig som en slags entreprenører, der får tildelt kontrakterne på offentlige byggerier. De bliver opført billigere end budgetteret og i en elendig standard, overskuddet ender naturligvis i politikerens lomme. I værste fald skvatter husene sammen efter kort tid.

Korruptionskulturen siver fra politikerne i toppen hele vejen ned gennem systemet. Til politibetjente, der kræver penge til sig selv i stedet for at udskrive bøder. Eller til hospitalslæger, som først stjæler medicin fra hospitalet, dernæst kræver penge af de syge for at udskrive recepter og til sidst sender patienterne ud på gaden for at købe den stjålne medicin.

Og, siger Wafulu Oguttu, nede på bunden er det altid de fattige, som betaler hele gildet. Dem, der ikke har noget arbejde og derfor heller ingen muligheder for selv at hente penge hjem gennem korruption. Og som lider under det elendige offentlige byggeri og projekter, der aldrig kommer til at virke.

»Faktisk er der en del penge til rådighed i Uganda. Hvis bare de blev brugt som beregnet, ville tingene se meget bedre ud«, siger han.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce