0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kvinder plages af ny livsstilssygdom

Kvinder med for mange mandlige kønshormoner døjer med hår, der vokser de forkerte steder på kroppen. De kan få skæg, hår på brystet og tabe hår på hovedet.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Mere end hver femte kvinde har for mange mandlige kønshormoner i kroppen, og for dem der er hårdest ramt, er det både besværligt og farligt.

Sygdommen bliver forstærket af overvægt, så stadig flere lider under de mandlige hormoner, vurderer overlæge Svend Lindenberg fra fertilitetsklinikken på Amtssygehuset i Herlev.

»Det her rammer flere og flere i takt med, at vi rører os mindre og mindre, og gennemsnitsvægten i samfundet stiger«, siger Svend Lindenberg til Radioavisen.

Hår på brystet
Hormonerne betyder, at de ramte kvinder døjer med hår, der vokser for meget de forkerte steder på kroppen. De kan få skæg eller hår på brystet, samtidig med at de taber hår på hovedet.

Menstruationen bliver uregelmæssig eller stopper helt, og derfor har de typisk svært ved at få børn.

Motion hjælper
Risikoen for at få alvorlige sygdomme som for eksempel blodpropper stiger også.

Risikoen for sukkersyge er op til ti gange så høj som hos andre, fortæller forskningsmedarbejder på Odense Universitetshospital Dorte Glintborg. Hun offentliggør en PH.D.-afhandling om emnet til næste sommer.

Det er generne, der afgør, om en kvinde kan danne for mange mandlige hormoner, men jo mere hun vejer, jo værre bliver sygdommen.

»Omvendt kan vi også se, at hvis en patient motionerer og taber sig, så får hun mere regelmæssig menstruation og færre symptomer i det hele taget«, siger Dorte Glintborg.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce