0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fergo 'frikendes' i lønsag - ministerium får næse

Ombudsmanden giver Kirkeministeriet næse for håndtering af lønforhøjelse til kirkeministerens ægtemand. Tove Fergo selv slipper for påtale.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Frandsen Finn
Foto: Frandsen Finn

Kirkeminister Tove Fergo (V) er blevet frikendt af ombudsmanden. - Foto: Finn Frandsen

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Inhabil, fejlagtig og beklagelig.

Sådan formulerer Folketingets Ombudsmand en næse til Kirkeministeriets håndtering af en lønforhøjelse til kirkeminister Tove Fergos (V) ægtemand, sognepræst Peter Fergo.

Kirkeministeren selv slipper for påtale, fordi hun ikke personligt var involveret i sagsbehandlingen af den ekstraordinær lønforhøjelse, der foruden Peter Fergo kom fem andre præster til gode.

Levede ikke op til regler
I sin redegørelse skriver ombudsmanden, at »det forekommer åbenbart«, at Kirkeministeriet ikke har levet op til tillidshensynene bag habilitetsreglerne om, at de skal forebygge usaglige afgørelser og styrke omverdenens tillid til myndighederne og deres virksomhed.

Ombudsmanden konkluderer, at Kirkeministeriet var inhabil som myndighed på grund af ministerens økonomiske interesse i sin mands lønforhøjelse.

Derfor var det en fejl, at ministeriet ikke - som det burde - overlod afgørelsen til et andet ministerium. Så Kirkeministeriets behandling af sagen har været beklagelig.

Ombudsmanden skriver videre, at han ikke har bemærkninger at gøre til, at Tove Fergo har nævnt over for sine embedsmænd i forbindelse med behandlingen af en lignende sag, at hendes mand ikke havde nydt godt af en særlig ordning for, at ældre præster kunne oprykkes ekstraordinært i lønramme 34.

Stop for lønstigning
Oprykningen af Peter Fergo og de fem andre præster skete i april 2004, efter at kirkeministeren ellers af sparehensyn havde indført et generelt stop for at lade præster nyde godt af den særligt høje løntrinsordning for i alt 203 stillinger, der har sin oprindelse i tjenestemandsreformen fra 1969. For præster er 31. løntrin ellers normalt det højest opnåelige.

Kirkeministeriet lavede for de seks præsters vedkommende en særregel om, at præster godt kunne undtages fra stoppet, hvis de var fyldt 60 år, sådan som Peter Fergo og hans fem kollegaer. Lønforhøjelsen fik samtidig tilbagevirkende kraft for op til ni år, inklusive pensionsret.

/ritzau/

Få Politiken leveret alle julehelligdagene

Få Politiken leveret hver søndag i en måned + alle julehelligdagene. Du får 8 aviser for 99 kr.

Kom i gang med det samme