0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Borgmester: Grove fejl i Pisa-rapport

Ifølge København uddannelsesborgmester Per Bregengaard har kommunen fundet graverende fejl i den opsigtsvækkende PISA-undersøgelse om byens skoleelever. Borgmesteren beder nu forskerne bag om at gennemgå undersøgelsen igen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Rapporten - der sablede ned på en række skoler med mange tosprogede i København - er muligvis fyldt med fejl. - Foto: Thomas Borberg

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det har ikke skortet på hård kritik og skarpe politiske udmeldinger, siden en Pisa-undersøgelse onsdag kunne afsløre, at de tosprogede københavnerbørn klarer sig elendigt på hovedstadens skoler.

Men en stor del af kritikken er malplaceret, da Pisa-undersøgelsen er spækket med fejl.

Det mener Københavns Uddannelsesborgmester Per Bregengaard (Enl.).

»Jeg frygter, at det kun er toppen af isbjerget, og at rapporten er fyldt med fejl og mangler«, siger Per Bregengaard til Ritzau.

Ikke socialt udenfor
Københavns Kommune har opdaget flere fejl og forkerte konklusioner, som giver et misvisende billede af situationen.

Blandt andet fremgår det af rapporten, at eleverne i folkeskolen føler sig mere udenfor socialt i forhold til privatskoleelever, men i virkeligheden forholder det sig stik modsat, hævder Bregengaard.

I et andet tilfælde konkluderes det, at de etniske friskoler i højere grad end folkeskolen anvender brug af hukommelse som en læringsstrategi, men sandheden er, at folkeskolen bruger det mere end de etniske friskoler.

For meget hastværk
Fejlene er så alvorlige, at Per Bregengaard har bedt forskerne bag undersøgelsen om nøje at gennemgå materialet og selve rapporten endnu en gang.

»Arbejdet har på grund af snævre deadlines åbenbart været præget af så meget hastværk, at den foreliggende udgave synes karakteriseret ved sjuskeri og dårligt håndværk«, siger Per Bregengaard.

Professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitet, som har udarbejdet rapporten på baggrund af talmaterialet fra PISA-undersøgelsen, siger til Ritzau, at han har arbejdet under et enormt tidspres, fordi dataene fra Australien ankom fire uger forsinket.

Han oplyser, at det er Københavns Kommune og uddannelsesborgmester Per Bregengaard, der selv har fastsat tidsfristen for offentliggørelsen af PISA-undersøgelsen:

»Vi har arbejdet som heste, og derfor synes jeg, at det er uforskammet, når han sår tvivl om undersøgelsens resultater. Selvfølgelig er det beklageligt, at der er småfejl, men borgmesteren burde i stedet koncentrere sig om at gøre noget ved sit skolevæsen«, siger Niels Egelund.

Ikke adgang til data
På spørgsmålet om, hvorfor kommunen har haft så travlt med at offentliggøre rapporten, siger Michael Olsen, der er udviklingschef i kommunens uddannelsesforvaltning, at det var en del af den 4,5 millioner kroner dyre kontrakt med OECD's PISA-kontor, at undersøgelsen skulle foreligge i januar.

Kommunen har ikke selv mulighed for at kontrollere bearbejdningen af materialet, fordi det ligger i PISA's internationale database i Australien, og kommunen får heller ikke adgang til resultaterne fra hver af de 86 skoler, der har deltaget i undersøgelsen.

Per Bregengaard understreger over for Ritzau, at kritikken ikke skal tages som udtryk for, at de københavnske skoler fungerer optimalt. Rapporten har blandt andet vist, at 52 procent af andengenerationsindvandrerne i 9. klasse har så dårlige læsefærdigheder, at de formentlig ikke vil kunne gennemføre en ungdomsuddannelse.

Få Politiken leveret alle julehelligdagene

Få Politiken leveret hver søndag i en måned + alle julehelligdagene. Du får 8 aviser for 99 kr.

Kom i gang med det samme