0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Valget udskrives kl. 13

Statsministeren udskriver valg kl. 13 fra Folketingets talerstol. Den første valgduel mellem Anders Fogh Rasmussen (V) og Mogens Lykketoft (S) er allerede i aften.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Dalsgaard Miriam
Foto: Dalsgaard Miriam

Statsminister Anders Fogh Rsmussen (V) står i alle meningsmålinger til at fortsætte fire år til. - Foto: Miriam Dalsgaard

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) går kl. 13 på Folketingets talerstol for at udskrive folketingsvalg til afholdelse den 8. februar, erfarer Politiken.

Venstre og Socialdemokraterne har allerede aftalt en tv-duel i TV2 kl. 19 i aften mellem Fogh Rasmussen og Socialdemokraternes formand, Mogens Lykketoft, og kl. 20 går partilederne på skræmen sammen på DR.

Venstre vil holde pressemøde på Christiansborg kl. 14, hvor statsministeren vil præsentere Venstres valgprogram.

Fra Venstres side bliver nogle af slagnumrene ekstra og massive investeringer i forskning og uddannelse frem til år 2010 samt forbedringer for børnefamilierne, oplyser en kilde.

Lykketoft glæder sig
Socialdemokratiets formand Mogens Lykketoft siger til DR, at han er glad for, at valget kommer nu.

»Vi kan lige så godt tage kampen og nu, hvor valget bliver udskrevet, bliver det tydeligere, hvad der er forskellen på den regering, der sidder nu, og det vi vil,« siger Mogens Lykketoft.

Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti siger til DR at valget kommer på det rigtige tidspunkt.

»Nu kan også kommunalreformen komme med i valgkampen. Men ellers kommer valget til at dreje sig om udlændingepolitik og velfærdspolitik,« siger Pia Kjærsgaard, der undervejs i valgkampen møder den radikale leder Marianne Jelved et par gange i valgdueller.

Trods meningsmålingen er De Radikales leder, Marianne Jelved, fortrøstningsfuld. Forskellen på de fem mandater er ikke større, end hvad der blev flyttet ved det seneste folketingsvalg i 2001, påpeger hun.

De Radikale har også forberedt nye valgudspil undervejs i kampagnen efter forleden at have præsenteret sit samlede valgoplæg.

Regeringen ligger lunt i svinget
Hvis der kommer valg nu, så tror de fleste på, at regeringen er præcis den samme efter 8. februar.

75 procent mener, at det er usandsyn­ligt eller meget usandsynligt, at et valg nu vil resultere i en ny regering, viser en meningsmåling fra Megafon foretaget for TV2.

19 procent af de adspurgte tror, at et regeringsskifte er sandsynligt eller meget sandsynligt efter et valg.

I Catinéts måling for Ritzau får regeringspartierne og Dansk Folkeparti tilsammen 95 mandater, mens Socialdemokraterne, De Radikale, SF og Enhedslisten får 80. Hverken Kristendemokraterne eller Centrumdemokraterne står til at komme ind. De fire nordatlantiske pladser er ikke med i opgørelsen.

Også en Gallup for Berlingske Tidende tyder på sejr til regeringen og Dansk Folkeparti. Her får regeringsfløjen tilsammen 92 mandater, mens oppositionen får 83. Heller ikke i Gallups måling kommer Kristendemokraterne og Centrumdemokraterne i Folketinget.

Få Politiken leveret alle julehelligdagene

Få Politiken leveret hver søndag i en måned + alle julehelligdagene. Du får 8 aviser for 99 kr.

Kom i gang med det samme