0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Danskerne er splittet om velfærd og forskning

Danskerne - især lavtuddannede - vil hellere have bedre hospitaler og ældrepleje end mere forskning, viser en ny meningsmåling.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Dalsgaard Miriam
Foto: Dalsgaard Miriam

Flertallet af danskerne tror ikke, at regeringen vil være i stand til at opnå at bruge én procent af produktionen på offentlig forskning. - Foto: Miriam Dalsgaard

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Regeringen skal lægge sig i selen for at overbevise danskerne om, at samfundets vigtigste opgave er at satse massivt på forskning.

To af tre danskere har ingen forståelse for opgaven, og flere vil hellere bruge penge på bedre hospitaler og ældrepleje end forskning.

Det viser en meningsmåling af regeringens valgløfter, som instituttet Zapera har lavet for Ugebrevet Mandag Morgen.

Rige foretrækker forskning
Valgløfterne viser en kløft i befolkningen. 43 procent af danskere med lang uddannelse sætter forskning først. Det støttes kun af 15 procent blandt danskere med kort uddannelse fra folkeskolen eller en erhvervsuddannelse.

Danskerne deler sig også efter indkomst, køn og politisk valg. Forskning prioriteres højest af hver tredje dansker med en årsindkomst over en halv million kroner. Det gælder kun halvt så mange, som tjener under 300.000 kroner årligt.

Forskning prioriteres især af mænd - 70 procent - mod kun 30 procent af kvinder.

Blandt alle danskere topper bedre sygehuse med 33 procent skarpt forfulgt af bedre ældreomsorg med 31 procent. Mere forskning støttes kun af 21 procent, mens flere penge til børnefamilier kun prioriteres højest af 13 procent.

Vælgerne tvivler på målsætning
Forskning prioriteres højest af danskere, som ved folketingsvalget stemte på De Konservative, De Radikale, Venstre og Enhedslisten. Derefter følger SF, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne i bunden.

Under halvdelen af vælgerne tror, at Danmark i 2010 når målet om at bruge én procent af produktionen på offentlig forskning.

Advarselslamperne blinker hos Grundfos' forskningsdirektør, Peter Elvekjær, som er bestyrelsesformand i Det Strategiske Forskningsråd.

»Hvis vi skal have succes, slipper vi ikke uden om at gøre dette til et projekt for hele Danmark. Men den skepsis, der er til forskning, er udbredt både blandt arbejdere og lederne af mange virksomheder«, siger han til Mandag Morgen.

Alligevel forstår Peter Elvekjær danskernes skepsis.

»Det varer mange år, før forskning i sig selv skaber nye arbejdspladser. Derfor nytter det ikke at oversælge projektet. Vi skaber blot en masse frustration, hvis vi hævder, at der skabes arbejdspladser på kort sigt«, siger han.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce