0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dommer afsat uden pension efter fund af børneporno

For første gang i over 50 år har Den Særlige Klageret afsat en dommer. Efter fundet af børneporno på den 51-årige dommers computer afsættes han nu uden mulighed for pension.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En erfaren dommer sættes omgående fra bestillingen i Sø- og Handelsretten, fordi han lå inde med billeder med børneporno på sin computer og udvekslede dem med andre.

Det har Den Særlige Klageret i dag besluttet.

Det kriminelle forhold er »så graverende, at han bør afsættes med øjeblikkelig virkning«, hedder det i klagerettens dom.

Fuld løn og pension
Afsættelsen sker et år og fire måneder efter, at den 51-årige blev afsløret på baggrund af et tip fra Scotland Yard.

I april 2004 blev dommeren suspenderet fra sin stilling, men han har hele tiden fået fuld løn og muligheden for at blive afskediget med pension.

Dommerens advokat, Bo Lauritzen, har sagt, at interessen for børneporno skyldes sygdom, og at det kriminelle forhold blev begået uden for tjenesten og uden nogen sammenhæng med stillingen som dommer, oplyser Ritzau.

Derfor skulle dommeren have mulighed for at blive afskediget med pension, mener forsvaret.

Ikke sindssyg
Men klagerettens tre medlemmer - alle dommere - afviser indsigelsen. Den dømte dommer »må, da han begik forholdene, have været klar over, at disse var uforenelige med hans stilling som dommer, og afsættelsen kan derfor ikke anses for begrundet i ham utilregnelige forhold«, hedder det i afgørelsen.

Klageretten lægger også vægt på, at dommeren ikke kan antages at have været sindssyg, da han distribuerede børneporno fra sin computer.

Dommeren blev i november sidste år straffet med fem måneders fængsel af en domsmandsret i Lyngby. Straffen blev gjort delvist betinget, så kun to måneder skal afsones. Denne dom er anket til landsretten, som tager stilling til strafudmålingen den 10. juni.

Det er mere end 50 år siden, at klageretten sidst afsatte en dommer. I 1952 gjaldt afgørelsen en landsdommer, der lige efter besættelsen var blevet kendt skyldig i skattesvig.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce