0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Jensen og Hansen snart på retur

I et lovforslag til en omfattende liberalisering af den nuværende navnelov foreslår familieminister Lars Barfoed (K), at det bliver betydeligt lettere at skifte efternavn. Det vil formentlig betyde færre tilfælde af de mest gængse efternavne, siger ekspert.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Borberg Thomas
Foto: Borberg Thomas

Snart er det formentlig ikke nødvendigt at gifte sig for at dele efternavn. - Foto: Thomas Borberg

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Jensen, Nielsen, Hansen, Petersen og Andersen er de mest almindelige efternavne i Danmark. Godt 1,2 mio. har et at disse navne ståede på døren derhjemme.

Men det tal kan komme i frit fald, hvis et lovforslag til en ny liberaliseret navnelov bliver vedtaget.

Den nye navnelov vil blandt andet betyde, at man fremover kan gøre sit mellemnavn til efternavn, og at det er slut med monopoler på efternavne, der bæres af mere end 1000 personer.

»Det kan betyde færre og færre Jensener. For i dagens samfund er det vigtigt, at være individuel, og derfor er det lige i tidsånden at have et specielt efternavn«, siger Peder Gammeltoft fra Institut for Navneforskning ved Københavns Universitet.

Frit valg af efternavn
Den nuværende navnelov siger, at man ikke kan skifte til en andet efternavn, med mindre ens forældre, bedsteforældre eller oldeforældre er født navnet.

Nu kan vejen være banet for frit lejde blandt efternavne, undtagen de sjældne, der bæres af under 1000 personer.

Det betyder dog ikke, at folk vil valfarte til navneregistret for eftertiden, vurderer Peder Gammmeltoft.

»For det første koster det 3000 kr. at skifte efternavn. For det andet er efternavnet jo en betydelig del af ens identitet, og derfor ikke noget man lige laver om«.

Det er ikke hos alle, at lovforslaget falder i lige god jord. Nogle vil formentlig blive sure over at deres efternavn bliver frit på markedet, vurderer Peder Gammeltoft.

»Det kan jo føles som om, nogen kommer og tager ens identitet«.

Mellemnavn til efternavn
Mens det nok vil være et fåtal, der vil tage et helt nyt efternavn, er der mange forespørgsler fra folk, der gerne vil formalisere deres mellemnavn som efternavn.

Det får de i dag nej til, men det kan snart være slut.

»Den nuværende lovgivning er ikke helt hensigtsmæssig, for mange kalder sig jo alligevel deres mere specielle mellemnavn frem for deres efternavn. Derfor kan det være, at navnestatikken fremover vil ændre sig, men i praksis vil forskellen jo være til at overse«, mener Peder Gammeltoft.

Flertal i Folketinget
Ifølge lovforslaget vil det fremover også blive muligt at tage sin samlevers efternavn eller mellemnavn, selv om forholdet er papirløst.

Der er flertal i Folketinget for forslaget, som regeringen få støtte til fra oppositionen. Dansk Folkeparti samt kirkelige organisationer og instanser er dog bekymrede.

De mener ikke, at man skal lade udviklingen af navne få frit løb.