0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Danskere vil spise dansk - siger de

Danskerne foretrækker danske fødevarer, som de mener, er bedre end udenlandske. Men alligevel stiger importen af billigere udenlandske fødevarer på mange fronter.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Agersten Kim
Foto: Agersten Kim

- Foto: Kim Agersten

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Et suverænt flertal af danskerne mener, at danske fødevarer er bedre end de udenlandske, både når der måles på smag, dyreetik, miljøforhold og fødevaresikkerhed.

Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet Observer har lavet for interesseorganisationen Landbrugsraadet.

Import fordoblet
Men samtidig er importen af udenlandske fødevarer på 10 år mere end fordoblet til cirka 21 mia. kr. i 2004. Og halvdelen af de spurgte mener da også, at de danske fødevarer er dyrere.

Det bekræftes af Forbrugerrådet.

»De danske fødevarer er generelt dyrere end de udenlandske. Og det er jo også sådan, at svenskerne også foretrækker svenske fødevarer. Man vænner sig også til, at mad skal smage på en bestemt måde«, siger fødevarepolitisk medarbejder i Forbrugerrådet Gitte Gross.

Grund til glæde ved danske madvarer
Hun advarer dog mod at underkende de store indsatser, der fra dansk side er gjort mod salmonella, pesticider og andre ubehageligheder i maden.

»På mange punkter er der faktisk god grund til at være glad for de danske fødevarer, for der er høje krav til, hvordan fødevarer bliver produceret«, siger Gitte Gross.

Landbrugsraadet, der har fået lavet undersøgelsen, anerkender, at et lands befolkning generelt fortrækker hjemmeproduceret mad.

»De siger, at de elsker danske produkter, og det er vi jo glade for, fordi vi har lagt så meget vægt på fødevaresikkerhed. Og så er det jo svært for at os forstå, at man køber stadig flere udenlandske produkter«, siger Landbrugsraadets præsident Peter Gæmelke.

Dårlig skiltning
De danske forbrugere er delt i spørgsmålet om, om fødevarerne er skiltet godt nok med, hvor de kommer fra, og Landbrugsraadet bruger undersøgelsen til at argumentere for bedre mærkning.

Interesseorganisationen vil gerne have detailhandelen til at skilte endnu tydeligere med varernes oprindelsesland. Gæmelke fremhæver indsatsen mod salmonella som et område, hvor Danmark har gjort meget, og hvor et dansk flag ville reklamere for den indsats.

»Vi har jo haft en fantastisk succes med at bekæmpe salmonella. Og så er det jo frustrerende, at der kommer kyllinger ind, der er dyppet i klor. Der er godt nok et forbud, men sådan et skal jo håndhæves«, siger Peter Gæmelke.

Sociolog forkaster undersøgelse
Sociolog Henrik Dahl har ikke megen fidus til undersøgelsen.

»Det er jo noget vrøvl. Friske jordbær smager af friske jordbær, uanset om de er produceret i Sønderjylland eller Slesvig. I virkeligheden eksporterer vi jo den gode mad og æder alt skraldet selv«.

Henrik Dahl mener, at folk i stedet cementerer deres forestilling om nationen Danmark, når de siger, at de foretrækker dansk mad.

»Ideen om det nationale bliver jo ikke skabt med flammetaler, men gennem små fortællinger: Gennem danske tv-serier, danske sange og det danske vejr, der jo på ingen måde er særligt dansk. Og til det hører også, at dansk mad er bedre«, siger Henrik Dahl.

De ældre: Dansk er bedst

  • I undersøgelsen svarer otte ud af ti, at de fortrækker dansk kød, pålæg, ost og mælk. To ud af tre foretrækker dansk frugt og grønt.
  • 57 procent mener, at de danske fødevarer også smager bedst.
  • Kun tre procent synes, at udenlandske fødevarer smager bedst. Det er især ældre, der mener at danske fødevarer er bedst. Vedrørende dyrevelfærd, miljøhensyn og fødevaresikkerhed er det et 'meget stort flertal', der bakker op.